Der var langt nakkehår, buskede overskæg, og godt med fadøl og tyske slagere i højttalerne, da det gode skib ’MS Rhein Energie’ søndag lagde dæk til en flydende VM-fest med storskærme i hvert et hjørne.

Omkring 800 feststemte mennesker var ombord, da finalen blev fløjtet i gang. Omkring en håndfuld af dem var polakker. Blandt andre Wilangowski og Radek, som var iklædt røde og hvide flag og trøjer.

»Vi er meget stolte af, at vi er i finalen, men nu vil vi have mere,« forklarede Radek og begyndte trodsigt at juble mod overmagten til ære for et tysk tv-hold

Og hvilken overmagt. De 795 tyskere råbte og skreg og hoppede og dansede under hele kampen, så man blev urolig for om skibsbunden kunne holde. Da tyskerne scorede det første mål, var jubelbrølet så højt, at lyden ligesom kammede over. Og det var det samme ved det andet mål, og ved det tredje og det fjerde. Og så videre. Og hver gang en af de tyske målmænd havde en parade, blev det fejret som en halv sejr med slagsange, der højlydt gjorde det klart, at der kun findes én Henning Fritz.

En af de mere entusiastiske fans var Sattler Winfried fra Koblenz . Han var iklædt de tyske farver, havde et flag i hånden og to på kinderne. Han ville helst have været indenfor i Kölnarena, hvor finalen blev spillet, men det var alligevel for dyrt.

»Jeg så Spanien tirsdag for 79 Euro, og det var ok. Men 800 Euro for en billet til finalen er alt for meget,« forklarede han under en time-out, hvor han ikke havde (ligeså) travlt med at råbe.

Kun midtvejs i anden halvleg, da det polske landshold pludselig halede kraftigt ind på tyskerne, blev der mere stille blandt hovedparten af tilskuerne. Der bredte sig en tvivlende mumlen i mængden, da forspringet var nede på et enkelt mål. Men så, da tyskerne endelig scorede igen, blev lydmuren brudt af et endnu højere og længere jubelbrøl, og fra da af, så ingen på ’MS Rhein Energie’ sig tilbage.

Med fire minutter igen begyndte folk at omfavne hinanden. Nu kunne det ikke gå galt længere. Sattler Winfried fra Koblenz faldt i armene på den nærmeste mand, der tog imod med åbne arme, men en midaldrende kvinde ved siden af diskret måtte tørre øjnene, inden tårerne udtværede de tyske flag på hendes kinder.

De sidste 10 sekunder talte 795 højlydt ned som med én stemme. Vier, drei, zwei, eins. WELTMEISTER!!

De fem polske tabere deltog i sejrsrusen på lige fod med tyskerne.

»Men kan du ikke forstå, at det her er den største polske succes nogensinde? Det handler om at være med,« som Radek højlydt formulerede det, mens han hoppede rundt med et polsk flag i den ene hånd.