Lørdag vil bøssernes parade, Copenhagen Pride, for 16. gang slange sig gennem hovedstadens gader.
Men verdens første Pride Parades blev afholdt i New York og Los Angeles d. 28 juni 1970, på årsdagen for Stonewall optøjerne i Greenwich, New York, et år forinden.
Her havde homoseksuelle for første gang gjort protesteret mod den diskrimination, de oplevede i det amerikanske samfund. Siden da har paraderne spredt sig over hele verden.
Der forventes i omegnen af 300.000 mennesker langs ruten i Købenahavn, når de knap 10.000 deltagere går ruten i morgen eftermiddag.
Det største optog skal dog findes i Brasilien, hvor 3.2 millioner mennesker bidrog til verdens hidtil største Pride parade i 2006.
I Rusland har paraden været forbudt siden 2006. Da man prøvede at gennemføre den i 2009, blev flere i optoget anholdt.
Første Pride parade i København, var i 1996 i forbindelse med, at København var årets europæiske kulturby.
I Frankrig er der optog i 17 byer, hvert år den 28. juni.
I Kroatien, der er ekstremt homofobisk, deltog 1000 mennesker i 2010 i den første rigtige Pride parade i landet. Politiet havde dog besvær med at holde de mere end 6000 voldelige demonstranter på afstand, men paraden blev dog gennemført, selvom flere deltagere blev sårede.
Årets danske, fredelige parade starter på Frederiksberg Rådhus kl. 13 på lørdag og ender på Rådhuspladsen kl. 17.
Se mere her