Det gode, gamle nytårsforsæt er ved at forsvinde. Man tør dårligt fortælle folk, at man har tænkt sig at ændre noget som helst ved sig selv i forbindelse med årsskiftet, så betændt er det blevet.
Mest fordi folk, der fortæller, de har sådan et, er, hvad man med lægelige termer kalder ”røvkedelige”.
Selvfølgelig får nytårsforsætter et dårligt navn, når de, der definerer dem, lyder som en pjece fra Sundhedsstyrelsen, der har været glemt på det lokale kommunebibliotek siden midt i 90’erne.
Det er altid noget med at holde op med at ryge eller tabe fem kilo eller spille badminton hver onsdag med en, der hedder Palle. Hvor fantasiløs kan man være, når man har mulighed for at se på alle aspekter af sin tilværelse og tænker ”fra 1. januar starter jeg på fiskeolietabletter”?
Vælg i det mindste noget, som ingen i din omgangskreds har tænkt på. Start til nøgengolf eller undervands-snooker eller bliv cellist i et heavy-band. Ja, det er alle sammen dårlige eksempler, men det er for, at du skal finde på din helt egen ting, kære læser.
Og her er det så, jeg har et forslag til hvordan vi gentænker hele konceptet bag nytårsforsætter:
Jeg tror at opfindelsen af nytårsforsætter hænger stærkt sammen med opfindelsen af spejlet.
Vores egen navle
Så snart, vi fik muligheden for at nærstudere egen navle, så har det været vores egen idé om, hvad der skulle forbedres i det nye år, vi er løbet med. Vi har stået efter badet og sukket over dobbelthager og maveflæsk og tænkt, det også var det, som definerede os over for andre mennesker. Men hvad med bare at spørge dem? I stedet for at løbe på apoteket efter slankepiller, så spørg dine nærmeste, hvad DE kunne tænke sig, der var anderledes ved dig?
Det er jo muligt, de allerhelst ville slippe for dit evindelige ævl om at skulle ”ned under 90 kilo”. Måske er der en hobby, de gerne ville dyrke SAMMEN med dig, og så må ham Palle stå alene ovre i badmintonhallen om onsdagen.
Der er selvfølgelig en risiko for at de ting, de foreslår, er noget mere gennemgribende end en rask lille slankekur. Måske overgrebsagtige idéer som at du kigger op fra din telefon engang imellem, eller stiller dig tilfreds med at være på level 7194 i Candy Crush? Du ved, de store ting i livet.
At bede din familie eller de næreste venner bestemme, hvad du skal lave om, når nytårsbranderten er klinget af, er den helt store test, og du kan ikke være sikker på, du kan lide resultatet. Men i det mindste er det ikke en selvpåført lidelse, så du skal sidde hos tante Else og forklare at du ikke ”må” spise chokolade i år – for dig selv!
Så er der faktisk en mulighed for at du allerede er gået hjem inden kattetungerne kommer på bordet, fordi dine børn har tvunget dig til at have en ugentlig familieaften. Uden (gys!) telefoner.
Jeg kan godt se, det er lidt af et hovedspring ind i 2022 at lade omgivelserne vælge nytårsforsæt, men bare rolig: Man plejer jo sjældent at holde dem.
Sebastian Dorset er journalist, komiker og debattør. (Foto: Privat)