Politiet i Californien mener, at den dobbelte politimorder Chris Dorner indebrændte i denne hytte.
En af de største menneskejagter i Californiens historie er fordi. Det hele sluttede ved en brændende hytte dybt inde i en skov.
Politiet mener, at liget af den frygtede politimorder Christopher Dorner ligger derinde.
"Han barrikaderede sig selv derinde, og det kom til ildkamp med flere af vore betjente. Han skød to af betjentene, den ene er nu død," fortæller politiets talsperson, Cindy Bachman.
Dorner har de seneste to uger skabt rædsel i Californien, hvor han har dræbt fire personer, to af dem politibetjente, og såret fire andre.
Chris Dorner er selv tidligere betjent, men han blev fyret og var efterfølgende så rasende, at han ville have hævn.
Han er blandt andet mistænkt for at have dræbt datteren til sin egen forsvarsadvokat, der forgæves forsøgte at hjælpe med at få omstødt fyringen.
Det er endnu for varmt at gå ind i den brændende hytte, men politiet er så godt som sikre på, at gerningsmanden, der ligger død derinde, virkelig er Christopher Dorner.