Det lille vanddyr har fået en sjov hobby, der samtidig begrænser hans smerter.
Eddie er 15 år gammel, han er odder, og så er han en ørn til basketball.
Selv om det ser sødt ud, startede han faktisk sin sportskarriere på grund af en sygdom. Han har nemlig gigt i leddet på det ene forben.
Fordi oddere ikke bruger forbenene, når de svømmer, måtte dyrepasserne i den zoologiske have i den amerikanske by Portland finde på en anden måde, hvorpå Eddie kunne få trænet leddet og dermed begrænse sine smerter.
Og det resulterede i, at han nu - næsten hver gang - scorer to point.