Selv om antallet af kommercielle fiskefartøjer og værdien af deres fangst i Danmark er kraftigt faldende, er Danmark stadig en af EU's suverænt største fiskerinationer.
* Danske fiskerfartøjer i 2011: 2787, hvoraf 2172 var småbåde på under 10 meter. Fiskeflåden er næsten halveret siden 1995.
* Den samlede beskæftigelse i Danmarks kommercielle fiskerflåde 1313 personer. Det er mere end en halvering i forhold til 1995.
* Danske fiskere landede i 2011 709.000 ton fisk, hvoraf 475.000 ton var industrifisk.
* Værdien af de danske fiskeres fangst var i 2011 3,17 milliarder kroner, hvoraf industrifisken alene stod for 759 millioner og kategorierne krebs/bløddyr, torskefisk, makrel, fladfisk og sild hver stod for en værdi af 400-500 millioner kroner.
* Fire lande tegner sig for over halvdelen af EU's fiskeri. I 2010 fordelte den samlede mængde levende fisk, der blev landet i EU's havne, sig som følger:
- Total: 6.203.459 ton.
Heraf:
- Spanien: 992.654 ton (16,0 procent af EU's samlede fangst).
- Danmark: 860.344 ton (13,9 pct.).
- Storbritannien: 809.858 ton (13,1 pct.).
- Frankrig: 654.756 ton (10,6 pct.).
- Italien: 387.359 ton (6,2 pct.).
- Irland: 365.069 ton (5,7 pct.).
- Holland: 352.228 ton (5,7 pct.).
- Tyskland: 270.592 ton (4,4 pct.).
- Portugal: 230.578 ton (3,7 pct.).
- Sverige: 222.677 ton (3,6 pct.).
- I europæiske farvande, men uden for EU, tegnede Norge sig i 2010 for en fangst på 3.582.405 ton, mens Island landede 1.068.097 ton levende fisk.
Kilder: Danmarks Statistik, Fødevareøkonomisk Institut og Eurostat.
/ritzau/