En syg guldfisk, der kæmpede for at holde sig flydende i sit akvarium, har nu fået en hjælpende hånd af sin ejer.
Da fisken blev syg og sank til bunds, greb ejeren nemlig ind og designede en speciel svømme-stol til fisken.
Så nu kan den lille fisk igen nyde livet i akvariet.
Se video af fisken her
- Den ser lidt fjollet ud, men det er bedre end at ligge på bunden af akvariet hele dagen, skriver ejeren under videoen, som han har lagt på Youtube.
Svømme-stolen betyder dog, at guldfisken ikke kan svømme op eller ned for at finde mad. Ejeren er derfor nødt til at håndfodre fisken.
Se ejeren håndfodre fisken her.
Ifølge eksperter er det almindeligt, at guldfisk får problemer med at holde sig flydende. Ofte udløst af en beskadiget svømmeblære, skriver The Sun.