Det er ganske enkelt forkert at sammenligne med Stockholm og London, når det kommer til en betalingsring.
For København er et u-land, hvad angår togstationer inde i bykernen. Det viser en opgørelse, som Nyhedsbureauet Newspaq har lavet.
40 stationer i bykernen af Stockholm mod blot 9 i København. Sådan ser transportmulighederne for pendlerne ud, hvis de vil bytte fire hjul ud med skinner, når betalingsringen kommer.
"I Danmark vil togrejsende typisk ikke gå mere end 600 meter til og fra en station. Og der er da nogle områder i centrum af København, hvor der er længere til nærmeste station," siger trafikforsker ved Roskilde Universitet, Per Homann Jespersen, til Newspaq.
Københavns Kommune er inddelt i 10 distrikter. De to mest centrale bydele, Indre By og Vesterbro/Kgs. Enghave, udgør i alt 17,16 km2. Det område bliver dækket af sammenlagt 9 S-togs-, regionaltogs- fjerntogs- og metrostationer. Det er markant ringere end i vores naboers hovedstad.
"Vi definerer centrum af Stockholm som fire bydele, der sammenlagt dækker over 14,16 km2. På det område har vi i alt 40 stationer med de forskellige toglinjer," oplyser pressekontoret hos Storstockholms Lokaltrafik.
Problemet for pendlerne i hovedstaden er endda endnu større, når det kommer til at komme hurtigt frem på skinner.
"Metroen har det problem, at der praktisk talt kun er én udgang til hver station. Dermed skal samtlige passagererne samme vej ind og ud, og det kommer naturligvis til at betyde en del omvej for mange af de rejsende," siger trafikforsker ved DTU Transport, Alex Landex, til Newspaq.
De to forskere mener ikke, at hele forløbet om betalingsringen er tænkt igennem. Regeringen har ganske enkelt ikke gjort sit forarbejde færdigt.
"Man mangler at undersøge, hvordan folk vil opføre sig under en betalingsring, og hvordan de vil fordele sig i de offentlige transportmidler. Det vil give muligheden for at se, om det faktisk er plads nok til de nye passagerer, der har droppet bilen," forklarer Alex Landex.
Og også kommunikationen med borgerne i hovedstaden halter. Den findes faktisk ikke, mener trafikforskeren:
"Man skal lige med det samme oprette et pendlerkontor, der skal rådgive folk om de eksisterende tilbud inden for den offentlige transport. For viden om, hvad man rent faktisk kan, er utroligt ringe. Derudover skal man få kigget på de steder i det indre København, hvor der er hullet i dækningen af den kollektive transport," siger Per Homann Jespersen.
Det manglende forarbejde i forbindelse med, at betalingsringen er blevet besluttet, har en uheldig konsekvens i forhold til eksperters vurdering af hele projektet.
"Der er ganske enkelt ikke lavet de tilstrækkelige analyser til, at jeg personligt kan vurdere, om betalingsringen er en god eller en dårlig idé," slår Alex Landex fast.
De københavnske busser er ikke noget hurtigt alternativ til bilen eller til togene. Ifølge Ingeniøren kører eksempelvis linje 5A med en gennemsnitsfart af 12,7 km/t.
Regeringen har endnu engang udskudt lovforslaget om betalingsringen. Nu ventes det at blive fremsat i slutningen af marts.