Dansk Erhverv er klar med en vækstpakke med forslag og reformer, der ifølge erhvervsorganisationen skaber job på den korte bane og styrker erhvervslivets konkurrenceevne på den lange bane.
Så mange job vil et udpluk af vækstpakkens initiativer ifølge Dansk Erhverv have skabt i 2014:
* Svensk hjemmeserviceordning: 4700 job
* Selskabsskatten sænkes gravis fra 25 procent til 19 procent: Usikkert
* Halvering af øl- og sodavandsafgifter: 1450 job
* Momsmæssig ligestilling på overnatningsområdet: 1800 job
* Energiafgifter lettet i sektorneutral retning: 150 job
* Elafgifters-lempelse skal også gælde feriehuse til udlejning: 300 job
* Kommende kørselsafgift på lastbiler droppes: Usikkert
* Sidste rest af iværksætterskat skal væk: 400 job
* Arbejdsskadeafgift tilbagerulles: 400 job
* G-dage afskaffes: 280 job
* Reduktion af arbejdsgiverbetaling ved sygefravær: 190 job
Pakken har en række finansieringsforslag, der i alt skal indbringe 14.650 millioner kroner i 2020. Allerede i år skal 2400 millioner kroner gå til pakken.
Her kommer pengene til pakken blandt andet fra:
* Skærpet kontrol med illegal handel og håndhævelse af momspligt: 500 millioner kroner i 2020 (250 millioner i 2013).
* Kommende kontanthjælpsreform: 2000 millioner kroner i 2020 (0 kroner i 2013).
* Kommende SU-reform: 2000 millioner kroner i 2020 (0 kroner i 2013).
* Offentlige effektiviseringer og løntilbageholdenhed: 4000 millioner kroner i 2020 (500 millioner i 2013).
* Brugerbetaling på blandt andet lægebesøg: 3000 millioner kroner i 2020 (0 kroner i 2013).
/ritzau/