Artiklen har tidligere været publiceret i februar 2021.
Selvom prisen på en buket tulipaner i supermarkedet er presset ned til omkring 30 kroner for ti, så kan det hurtigt blive nogle dyrbare blomster.
Ofte går der en dag eller to, så har blandt andet indendørstemperaturen nærmest taget livet af tulipanerne, men det kan du selv gøre noget ved.
Ifølge blandt andre Samvirke så er der nemlig nogle simple tricks, som forlænger tulipanernes levetid.
For det første skal man være klar over, at tulipaner kan klare sig uden vand. De går ganske simpelt i dvale, men vågner, når de kommer i vand.
Derfor finder du ofte tulipanerne stående uden vand i blomsterhandlen eller i supermarkedet.
Når du kommer hjem med din buket, skal du væbne dig med tålmodighed, og gøre følgende:
Klip enderne på stilken og lad elastik og eventuelt cellofan sidde i første omgang. Stil derefter tulipanerne i en vase med vand og stil derefter buketten koldt.
Når tulipanerne står sammenbunde og koldt i vand, vågner tulipanerne langsomt og tulipanerne får styrke i stilken.
Lad dem stå 6 til 12 timer eller natten over. Fjern elastik og cellofan og lav så din buket.
Nu vil stilken stå stærk og rank i længere tid.