De stemte selv for at afskaffe den i 2002. Men nu vil Socialdemokraterne i Odense Byråd have modersmålsundervisningen tilbage.

»Dengang i 2002 var kommunens økonomi dårlig, og vi var nødt til at skære i ting, vi ellers helst ikke ville pille ved,« forklarer Maiken Baagøe, socialdemokratisk medlem af Børn- og Ungeudvalget.

»Men nu er økonomien i bedring, og så er modersmålsundervisningen en af de ting, vi gerne vil se på, om vi kan få tilbage. Vi var jo ikke med til at afskaffe det, fordi vi syntes, det var en dårlig idé.«

Det var regeringen, der i 2002 gjorde det muligt for kommunerne at skrotte modersmålsundervisningen. En mulighed, størstedelen af landets kommuner benyttede sig af. Og altså også Odense.

Stor ressource

I dag kan tosprogede børn øve, tale og skrive deres modersmål i forskellige, frivillige foreninger i byen.

Men det er ikke nok, mener Socialdemokraterne.

»Vi ønsker undervisningen i kommunalt regi for at sikre kvaliteten. Det er jo en gave at blive født med to sprog, og det skal vi bygge videre på, så vi for eksempel får dygtige medarbejdere, når der skal handles med udlandet. Evnen til at tale flere sprog er en ressource både for den enkelte og for samfundet,« siger Maiken Baagøe.

Ja, det er en god ting at kunne flere sprog, understreger børn- og ungerådmand Jane Jegind (V). Men der stopper enigheden.

»Jeg har ikke de store intentioner om at genetablere modersmålsundervisningen. Jeg savner faglige argumenter for, at det er bedre at bruge penge på den slags undervisning frem for flere timer i dansk. For det er jo det valg, vi står med,« siger rådmanden. Og tilføjer:

»Der er jo intet til hinder for, at forældrene til to-sprogede børn selv tager initiativet og tager imod de undervisningstilbud, byens forskellige foreninger tilbyder.«

Hvad med pengene?

Og så er der økonomien. Jane Jegind efterlyser et forslag til, hvor pengene skal komme fra.

Den plan har Socialdemokraterne imidlertid ikke. Ligesom de endnu ikke har lagt sig fast på, hvordan undervisningen skal foregå, hvor mange timer det drejer sig om, om der eventuelt skal være brugerbetaling, og hvordan underviserne skal ansættes.

»De forhold er ikke så vigtige i processen lige nu. Vi vil først have idéerne på bordet, så de kan blive diskuteret i Børn- og Ungeudvalget, og så vi kan finde ud af, hvordan det kan fungere, og hvad det koster,« siger Maiken Baagøe.

»Og budgettet skal jo først lægges til efteråret.«