Lige nu forsøger finansministeren, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet at finde penge til en ghettoplan, som regeringen lancerede tidligere i år.
Står det til Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, bør de penge komme fra privatskolerne.
De har siden det seneste folketingsvalg fået øget statsstøtten per elev - den såkaldte koblingsprocent - fra 71 procent til 76 procent af gennemsnitsomkostningerne per elev i folkeskolen.
Den stigning vil Mette Frederiksen nu rulle tilbage og i stedet bruge på de udsatte boligområder.
Det ville i år svare til omkring 325 millioner kroner, og sammenlagt vil pengene ifølge Socialdemokratiet passe, når man regner frem til 2045.
- Regeringen lægger op til, at det er landets lejere, der alene skal finansiere planen.
- Det synes vi ikke er rimeligt, og derfor har vi fremlagt et andet forslag til finansiering end regeringens, siger Frederiksen.
Regeringens finansieringsforslag går på, at man reducerer statstilskuddet til opførelse af nye almenboliger.
Det vil over tid frigøre 13 milliarder kroner, som kan bruges på ghettoindsatsen.
Til gengæld vil man på den måde medvirke til at dræne Landsbyggefonden, hvor midlerne til renovering af den øvrige almene boligmasse skal komme fra.
I kritiserer regeringen for at tage pengene fra de øvrige lejere. Men er det bedre at tage penge fra privatskoleelever?
- Vi mener, at i en situation, hvor folkeskolen har stramme økonomiske vilkår, så er det ikke rimeligt at give forhøjet tilskud til privatskoler, og derfor kan vi også tillade os at bruge pengene på noget andet.
- Vi synes, at pengene er bedre brugt på de børn, der vokser op i ghettoområder, siger Mette Frederiksen.
Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener at det er en dårlig idé at pille ved koblingsprocenten.
- Vi har netop rykket den opad de senere år, fordi det ikke kun skal være de mest velhavende forældres børn, der kan gå på friskole, siger Ellemann-Jensen.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er positivt stemt over for Socialdemokratiets forslag.
Han er dog også klar over, at regeringen - og særligt Liberal Alliance - formentlig vil være svær at overtale til den omprioritering.
- Det afgørende for os er, at den almene boligsektor ikke kommer til at holde så hårdt for, som regeringen har foreslået, siger han til TV 2.
/ritzau/