Af Lars Igum Ramussen | laig@avisen.dk
ikke-ryger

Argument nr. 1:

»Min tante Oda blev 98 år og røg 20 cerutter dagligt. Rygning er ikke farligt

Sådan kan du ikke argumentere. Oda blev ikke 98 år, hvis hun hele sit liv udover røgen havde spiste for meget og for fedt, aldrig motioneret, kampdrukket alkohol og var konstant stresset. Oda blev 98 år, fordi hun levede et sundt liv - på nær cirutterne. Og uden cirutter ville hun nok være blevet endnu ældre. Rygning er videnskabeligt dokumenteret som den sundhedsfarligste risikofaktor, som vi selv kan gøre noget ved. Storrygeren dør i snit 8-10 år for tidligt.

Argument nr. 2:

»Lad mig ryge. Jeg ønsker alligevel ikke at ende som en grøntsag på et plejehjem

Sådan kan du ikke argumentere. For selvom rygerne statistisk set dør før ikke-rygerne, så får du som ryger også reduceret antallet af gode leveår. Det vil sige, at du kommer til at ralle på et plejehjem, bare tidligere i livet end ikkerygeren. Storrygere kan forvente 10,5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end folk, der aldrig har røget. Så vi ses på plejehjemmet.

Argument nr. 3:

»Vi rygere fylder statskassen med penge fra vores smøger

Sådan kan du ikke argumentere. Rygere koster 10,5 milliarder kroner årligt for behandling hos praktiserende læge og på hospitaler. Produktionstabet, altså sygefravær, førtidspensionering, dødsfald og den slags, koster samfundet 15,8 milliarder kroner. Alt i alt koster rygere samfundet 26,3 milliarder kroner. Staten tjener cirka otte milliarder kroner på afgifter. Altså koster rygerne samfundet 18,3 milliarder skattekroner.