Den russiske mangemilliarder og Chelsea-ejer, Roman Abramovic, har ifølge engelske medier givet Zenit Skt. Petersborg et tilbud, som UEFA Cup-vinderne ikke kunne afslå.
Arshavin har efter sigende en frikøbsklausul på cirka 110 millioner kroner - håndører for den stenrige Abramovic.
Hvis rygterne taler sandt, så mangler kun de personlige forhandlinger mellem spilleren og Chelsea.
Dermed ser det ud til, at den 26-årige driblekunstner fra næste sæson er at finde på Stamford Bridge i London.
Tidligere på måneden var der ellers forlydender om, at Arshavin skulle til Barcelona, som er Arshavins yndlingsklub.