En årvågen betjent på vej hjem fra arbejde fik lagt en 22-årig mistænkt røver i håndjern før weekenden. Mandag tilstod manden i et grundlovsforhør og fik straks halvandet års fængsel ved Retten i Roskilde.
Manden har røvet Bladkiosken på Helligkorsvej i Roskilde i juli og september i år.
Betjenten opdagede, at mandens tøj svarede til det tøj, den efterlyste gerningsmand bar under røverierne. Samtidig passede signalement på gerningsmanden til røverierne.
En dommer ved Retten i Roskilde mente ikke, at beviserne var tunge nok til en varetægtsfængsling lørdag. Dommeren valgte derfor kun at forlænge anholdelsen i to døgn.
Men ved et grundlovsforhør mandag vendte manden rundt og tilstod røverierne.
Han skal forbliver varetægtsfængslet, indtil han kan begynde at afsone dommen.
/ritzau/