Danmark skal de næste fem år minimum bruge 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, BNI, på udviklingsbistand.
Sådan lyder et af elementerne i et nyt forlig, der lægger strategien for de cirka 15 milliarder kroner, som Danmark årligt giver i udviklingsbistand.
Bag forliget står samtlige af Folketingets partier på nær Enhedslisten. Og selv om især de røde partier gerne vil bruge flere penge på bistanden, forsvarer de forliget:
- Vi havde gerne set, at vi var blevet enige om at give mere end de 0,7 procent, men vi er glade for, at der er lagt den bund, siger De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, på pressemødet for fremlæggelsen.
- Netop fordi der er skåret historisk hårdt i bistanden, havde vi også gerne set et lidt skarpere fokus, men vi glæder os til gengæld over, at det har været muligt at få så mange partier med.
Ved hans side ved pressemødet i Udenrigsministeriet står SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, der også revser blå blok for at have sat udviklingsbistanden ned til 0,7 procent.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke er enige om det økonomiske niveau. Derfor har det været en forudsætning, at vi ikke binder os til nedskæringerne, siger han.
- Vi vil kæmpe for, at en kommende regering sætter niveauet op.
Under den røde regering udgjorde udviklingsbistanden 0,85 procent af BNI. FN's anbefaling lyder, at verdens rige lande afsætter minimum 0,7 procent. Det mål har Danmark levet op til siden 1978.
I modsætning til tidligere er udviklingsstrategien vedtaget som et forlig, hvilket gør den langt mere bindende for alle partier.
Ud over bundgrænsen på 0,7 procent indeholder strategien et større fokus på at opruste samarbejdet med den private sektor. Samtidig tager strategien udgangspunkt i FN's 17 verdensmål.
/ritzau/