Sundhedsministeriet og regionerne er for dårlige til at sikre, at byggeriet af nye supersygehuse indfrier målene om effektiviseringer.

Det kan i sidste ende resultere i generelle besparelser og forringet behandlingskvalitet, lyder advarslen i en ny beretning fra Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen har undersøgt 11 projekter, som efter planen skal effektivisere driften for 1,5 milliarder kroner årligt. Og den nye beretning får onsdag Folketingets statsrevisorer til at forlange mere fokus på målene om effektivisering i forbindelse med sygehusbyggerierne.

- Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne ikke har sikret tilstrækkelig styring af, hvor, hvordan og i hvilket omfang der skal ske effektiviseringer.

- Utilstrækkelig styring indebærer risiko for, at regionerne erstatter kravet om effektiviseringer med generelle besparelser på driften af sygehusene.

- Dette vil kunne forringe behandlingskvaliteten og bygningernes funktionalitet og vil være i strid med betingelserne for at få tilskuddet, lyder det i en udtalelse fra statsrevisorerne.

De nye supersygehuse skal efter planen sikre effektiviseringer på en lang række områder. Blandt andet bedre logistik, lavere energiforbrug og lavere bygningsudgifter.

Hos Danske Regioner kan man dog ikke genkende det billede, som Rigsrevisionen tegner. Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), afviser i en pressemeddelelse, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsgevinster.

- Kritikken er simpelthen unfair. Regionerne arbejder meget bevidst med at realisere effektiviseringskravene i overensstemmelse med de politiske rammer og aftaler, vi har indgået, og som vi naturligvis står på mål for.

- Undersøgelsen afspejler ikke regionernes effektiviseringsarbejde på en tilstrækkelig nuanceret, retvisende og dækkende måde, siger Bent Hansen.