Retten afviser at lukke døre i ubådssag
Retten aviser at lukke døre i ubådssag. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Retten vil ikke lukke dørene til retsmøde vedrørende Peter Madsen. Dermed får offentligheden for første gang indblik i opfinderens forklaring om journalist Kim Walls død.

- De af anklagemyndigheden fremførte grunde kan ikke begrunde, at retsmødet bliver holdt for lukkede døre, siger dommer Annette Burkø tirsdag i Københavns Byret.

Specialanklager Jakob Buch-Jepsen forlangte ved retsmødets start, at dørene skulle lukkes af hensyn til den videre efterforskning i sagen.

Åbne døre ville kunne skade den, mener han.

Det er blandt andet oplysninger om ubådens sejlrute - som politiet har fastlagt - som man ikke vil have ud.

/ritzau/