Religion er kommet for at blive. Men politikere fra København og Århus må træde varsomt, når de vil tage en lang række hensyn til religiøse mennesker.

I Danmark er det kun en tredjedel af muslimerne, som rent faktisk kommer regelmæssigt i en moske. Og man kan derfor med rette diskutere, hvem det for eksempel er, man tilgodeser – og hvis ærinde man går – med specielt indrettede bederum på en arbejdsplads eller tidligt fri om fredagen, så medarbejdere kan komme til fredagsbøn. Det må være trist som indvandrer at opleve politikere, der konstant vil tage specielle hensyn til ens religion i stedet for, at man bliver behandlet på lige vilkår med alle andre.

Vi skal vise respekt over for menneskers religion, men vi skal ikke indrette det offentlige rum mere end højst nødvendigt efter religiøse forskrifter. For som en skoleleder i et af de kvarterer i Århus med flest indvandrere rigtigt siger, så er religion ikke noget, der samler, men noget, der skiller.

Religion er og bliver en privatsag, der udelukkende er et forhold mellem den enkelte og dennes gud. Og jo mere vores forskellighed udstilles i det offentlige rum, jo flere specielle hensyn, der tages til forskellige religiøse grupper – jo mere er der forskel på ’dem’ og ’os’.

Religion er kommet for at blive, men det er hensynet til religion i det offentlige rum forhåbentlig ikke.