48 timer.

Så lang tid må der højst gå, før en kræftpatient bliver behandlet, når sygdommen er diagnostiseret.

Danske Regioner, som driver sygehusene, er klar med en national kræftplan for de fire mest aggressive kræftformer, hals-, lunge-, tarm- og brystkræft.

- Kræft er meget højt på dagsordenen og bekymrer mange mennesker. Det vil vi gerne komme i møde, siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) til TV 2 News.

De nye akutte behandlingsgarantier kommer efter at et bredt flertal i Folketinget har krævet, at kræft behandles som en akut sygdom. I dag er kræftpatienter ofte henvist til at vente i dage eller uger, inden de sættes i behandling.

Regionerne er klar med den første akutte behandlingsgaranti på hals- og lungekræft om seks uger. Senere følger tarmkræft og endelig brystkræft. 

Planen lægger også op til, at der maksimalt må gå 48 timer fra der er en begrundet mistanke om kræft til diagnostik påbegyndes. Derudover vil regionerne i forbindelse med indførelsen af landsdækkende mammografiscreening etablere akutte forløb for udredning og behandling af brystkræft.

Regionerne understreger dog, at den øgede fokus på kræft kommer til at gå ud over andre patienter.

- En stærk prioritering af korte ventetider for kræftpatienter og andre patienter med livstruende sygdomme har store konsekvenser for det samlede sundhedsvæsen, hvor patienter med ikke-livstruende sygdomme kan komme til at opleve længere ventetider, og at flere behandles i det private sygehusvæsen, fastslår regionerne i sit udspil.

Regionerne vurderer, at den akutte kræftbehandling vil koste mellen én og tre milliarder kroner om året.

Læs mere om kræftplanen her: