Region Hovedstaden har de seneste to år oplevet flere ulykkelige dødsfald, hvor borgere ikke er blevet diagnosticeret og behandlet hurtigt nok for meningitis og meningokoksygdom. På baggrund af de konkrete patientforløb besluttede administrationen i marts 2017 at foretage en tværgående analyse af, hvad der skal til for hurtigst muligt at stille diagnosen.Læs analysen på Region Hovedstadens hjemmesideAnalysen har mundet ud i 10 konkrete handleplaner, hvor implementerings starter i efteråret 2017. Et enigt regionsråd har desuden bakket op med 6,0 mio. kr. i 2018 og 5,5 mio. kr. i 2019 til styrkelse af arbejdet med patientsikkerhed og læring i forhold til hurtigere diagnosticering af patienter med akutte tilstande."Jeg er meget tilfreds med, at vi her i Region Hovedstaden har sat os ned med udefrakommende kvalitetseksperter, læger, sygeplejersker, kvalitetsfolk og ikke mindst de pårørende - og set kritisk på, hvad kan vi gøre bedre. Her har ikke mindst de pårørende givet os nogle vigtige bidrag - og det vil jeg endnu en gang takke for, " siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).Konklusionerne i rapporten er, at vi i regionen kunne blive bedre til at inddrage patienter og pårørendes viden, og at der var behov for en opdatering af viden om meningitis og meningokoksygdom. Der blev i analysegruppen bl.a. set på, hvordan det sikres, at det at skulle tage en rygmarvsprøve (lumbalpunktur) ikke bliver en barriere for at udrede patienter for meningitis. Det blev også konkluderet, at vi skal undgå at sende patienter hjem, før vi har modtaget svar på prøver taget for at udelukke akut sygdom, og at der kan være usikkerhed hos patienterne og personale om, hvornår og hvordan patienter skal henvende sig, hvis de får behov for hjælp efter, at de er blevet sendt hjem.Analysegruppen har i løbet af sommeren udarbejdet en række handleplaner:
Etablering af et læringskoncept om meningitis og meningokoksygdom for at øge viden om disse sygdomme blandt sundhedsprofessionelle på Region Hovedstadens hospitaler og Akuttelefonen 1813.

Systematisk simulationstræning af alle ansatte i akutmodtagelser i samarbejde og kommunikation, hvor de ansatte træner samarbejde og kommunikation i en situation, der efterligner virkelige situationer i akutmodtagelsen.

Fem nye arbejdsgange for sundhedsprofessionelle om prøvetagning hos patienten, inddragelse af pårørende samt genhenvendelser.

Et møde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed for at bringe analysens viden og overvejelser videre om vaccination og befolkningens viden om meningokoksygdom.

Et pilotprojekt på ét hospital, der skal forbedre samarbejde om akutte patienter, der endnu ikke er diagnosticerede, herunder lokalt arbejde med kultur for læring.

"Med de her handlingsplaner tror vi på, at vi kan reducere risikoen for forsinkelser i diagnostik af meningitis og meningokoksygdom specifikt, og samtidig rammer flere af handlingsplanerne bredere og vil kunne være til glæde for borgere, der skal udredes for akut sygdom. Jeg er særlig glad for, at vi har fået sat systematisk inddragelse af de pårørendes viden på dagsordenen, og vi forventer, at de regionale handlingsplaner samlet set vil bidrage til at give patienterne de bedst mulige betingelser for at overkomme deres sygdom. I analysegruppen er der dog samtidig enighed om, at meningtis og meningokoksygdom er alvorlige sygdomme, hvor vi desværre fortsat vil kunne se dødsfald," siger formand for analysegruppen, læge og vicedirektør på Bornholms Hospital Jonas Egebart.
For yderligere kontakt:

Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) - via pressevagten 7020 9588

Vicedirektør Jonas Egebart - via pressevagten 7020 9588