Rigsadvokaten har tre gange - senest i 2015 - afvist, at den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir kan forbydes ved lov. Nu vil regeringspartier forsøge igen.
Både Venstre og Moderaterne vil have undersøgt, om et forbud er muligt. Det skriver B.T.
Fungerende politisk ordfører Louise Elholm (V) mener, at organisationen "aktivt forsøger at modarbejde vores demokratiske værdier".
- Den tilgang er vi i Venstre skarpe modstandere af, og vi ser derfor meget gerne, at man hurtigt undersøger, om det vil være juridisk muligt at opløse Hizb ut-Tahrir, siger Louise Elholm til B.T.
Fra Moderaternes fungerende politiske ordfører, Rosa Eriksen, lyder det, at "det tjener intet godt formål at have sådan en organisation i Danmark".
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener ikke, at Hizb ut-Tahrir hører hjemme i Danmark. Det svarer han i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, hvor folketingsmedlemmer kan få oplyst en ministers holdning til eller opfattelse af et offentligt anliggende.
- Det er derfor også min klare holdning, at der skal arbejdes aktivt for, at foreningen bliver opløst, hvis myndighederne på et tidspunkt måtte vurdere, at der er grundlag for det, lyder det i svaret fra justitsministeren.
Der er kommet fornyet fokus på Hizb ut-Tahrir, efter at B.T. har kunne berette, at medlemmet Sebastian Østerfelt er ansat som stærkstrømsingeniør i Energinet.
Han er også kendt som Aqeel Abu Osama og er gået viralt på sociale medier med en video om, at studenterkørsel er haram, hvilket er et begreb for ting, der er ulovlige inden for islamisk lov.
Det er dog ikke et problem, at han er ansat i Energinet, mener forsyningsminister Lars Aagaard (M).
- Medarbejdere i Energinet og andre steder i staten har samme ret som den øvrige befolkning til, inden for lovens rammer, at have forskellige politiske og religiøse overbevisninger, skrev han i et folketingssvar om sagen i sidste uge.
Hizb ut-Tahrir er ulovlig i flere europæiske lande, men altså ikke i Danmark.
Organisationen kæmper for indførelsen af et islamisk kalifat. Flere medlemmer er dømt i Danmark for billigelse af terror, senest i november 2024.
Ifølge B.T. blev det i både 2004, 2008 og 2015 forsøgt fra politisk side at forbyde organisationen. Alle gange lød det fra Rigsadvokaten, at det ville være i strid med Grundloven.
I 2015 var det statsminister Mette Frederiksen (S), der var justitsminister og fik Hizb ut-Tahrir og vurderingen fra Rigsadvokaten på sit bord.
- Lige så snart Rigsadvokaten måtte vurdere, at der er mulighed for et forbud, ser jeg frem til, at Rigsadvokaten rejser sagen. Man rejser selvfølgelig kun en sag, hvis man forventer, at den kan føre til dom, sagde Mette Frederiksen dengang i et samråd.
/ritzau/