Den danske regering har ikke længere det politiske mod til en solid dansk indsats i Irak. Det er trist.

Selvom krigen bygger på løgn og bedrag, så er Danmark med til at besætte et andet land. Derfor burde vi som minimum blive i det sydlige Irak, indtil opgaven er løst.

For det går ikke godt i Irak. Landet er i opløsning og i kaos. Der er borgerkrigslignende tilstande med internt fordrevne flygtninge, vold mellem forskellige religiøse grupper, dødspatruljer, kidnapninger og daglige terrorbomber. Sikkerhedssituationen i Irak er forværret og er i Bagdad næsten ude af kontrol. Og Udenrigsministeriet vurderer selv, at sikkerhedssituationen i Iraks sydøstlige provinser – hvor de danske soldater er udstationeret – er blevet forværret.

Det er derfor trist, at holdningen i den danske regering er, at man kan invadere og besætte et land og derefter trække sig ud, når det ikke lige går som planlagt.

Regeringen valgte i sin tid at følge den amerikanske præsident, George W. Bush, i hans absolut største dumhed og fejltagelse. Nu vil regeringen ikke længere følge Bush, men derimod den danske folkestemning og den britiske beslutning om at trække tropper hjem.

Man får fornemmelsen af, at den danske regering ikke er i stand til at træffe en beslutning på egen hånd, når det kommer til Irak-krigen.