Regeringen vil ansætte mere sundhedspersonale i sundhedsvæsnet. Det fremgår af regeringens udspil til en sundhedsreform, som blev præsenteret onsdag.
Blandt andet skal optaget på sygeplejerskeuddannelsen i perioden 2019-2022 øges.
- Det er 2000 flere sygeplejersker, som vi ønsker at ansætte i vores sundhedsvæsen, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Dermed må antallet af sygeplejersker i sundhedsvæsnet ventes at blive et af temaerne i valgkampen.
Socialdemokratiet går nemlig til valg på 1000 sygeplejersker ekstra. Men regeringen har kritiseret S for, at de 1000 sygeplejersker ikke findes.
Netop det pointerer regeringen også i sit udspil. Der er stort set ikke en arbejdsløs sygeplejerske i dag, lyder det i udspillet.
- Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker.
- Optaget er i årene 2015-2018 øget med samlet 1310 i forhold til 2011-2014.
- Regeringen ønsker at øge dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen yderligere med minimum 150 pladser årligt frem mod 2022, står der i udspillet.
Ellen Trane Nørby tilføjer, at der også skal andre tiltag til her og nu. Derfor vil regeringen fredag komme med et udspil om flere hænder og mere arbejdsglæde, siger hun.
Der er senest folketingsvalg 17. juni. Så er spørgsmålet, om regeringen kan nå at lave en aftale, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trykker på valgknappen.
Umiddelbart er det regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, der skal sikre en aftale.
Udspillet har været længe undervejs, og fremlæggelsen har været udskudt flere gange.
Blandt andet har regionernes fremtid været diskuteret. De består som sådan, men det folkevalgte politiske led skal ifølge regeringen væk.
Især har der internt i Venstre været splittelse om regionernes rolle. De øvrige regeringspartier, Liberal Alliance og De Konservative, har ønsket regionerne skrottet.
De fem regionsråd, der har 205 folkevalgte politikere, står til at blive nedlagt ved udgangen af 2020, fremgår det af udspillet.
Står det til regeringen, skal den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet bestå af tre lag. Øverst vil være et statsligt organ under Sundhedsministeriet. Det skal stå for økonomien og styringen.
Derunder vil der være fem sundhedsforvaltninger. De passer geografisk med de nuværende regioner. Og de vil få hovedsæder samme steder.
Der skal desuden oprettes 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet.
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er enig i, at det er nødvendigt at få skabt mere sammenhæng for patienterne, og at flere af sundhedsydelserne skal tættere på borgerne.
- Skal den øvelse lykkes, er det afgørende, at man ikke flytter behandlingen ud lokalt, før kommunerne og almen praksis har opbygget den nødvendige kapacitet og de nødvendige kompetencer til at varetage opgaverne.
- Lige nu mangler der medarbejdere i alle dele af sundhedsvæsenet, og det er politikernes vigtigste opgave, at få det problem løst. Derfor er det positivt at regeringen årligt vil uddanne 150 ekstra sygeplejersker frem mod 2022. Det er et meget vigtigt skridt. Det er også meget glædeligt, at man vil udnytte sygeplejerskernes faglighed bedre ved at give dem mere selvstændigt ansvar. Det vil give færre flaskehalse og bedre udnyttelse af ressourcerne. Og så er det i det hele en stor anerkendelse af sygeplejerskernes høje faglige niveau, siger hun i en pressemeddelelse.
/ritzau/