Regeringen har hævet straffene 47 gange siden 2002. Det viser nye tal, som justitsministeriet har gravet frem til Kristeligt Dagblad.
Narkoforbrydelser, farlige branderter og ulovlig foreningsvirksomhed er bare nogle af de områder, hvor straffen er blevet hævet. Og nu råber fængslerne vagt i gevær.
"Der er ingen tvivl om, at det her har taget overhånd. Der er ikke blevet mere kriminalitet i samfundet, men alligevel kommer der mere og mere pres på fængslerne," siger Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, til avisen.
Han henviser til, at dømte i gennemsnit sidder 25 procent længere i fængsel nu, end før stramningerne blev lavet.
"Traditionelt set har vi jo altid forsøgt at gå en anden vej end den amerikanske model med flere og længere straffe. Men siden regeringen kom til, har vi udvidet med cirka 700 fængselspladser, men alligevel er presset på cellerne rekordstort i dag," forklarer han til Kristeligt Dagblad.
De fleste forøgelser af straframmen kommer i såkaldte "pakker". For eksempel bandepakken, der hævede straffene for blandt andet våbenbesiddelse, bandemedlemskab og for at bremse politiets udrykning.