Flere end fire ud af ti personer, som har benyttet sig af retten til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, den såkaldte Arne-pension, føler sig ikke synderligt nedslidte.
Det er en af konklusionerne i en rapport, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) onsdag har offentliggjort.
I undersøgelsen er de adspurgte blevet spurgt om, hvorfor de er gået på efterløn, Arne-pension, seniorpension og førtidspension.
Ifølge NFA angiver over 43 procent af de adspurgte, der har benyttet sig af Arne-pensionen, at de "slet ikke" eller kun "i mindre grad" føler sig nedslidte.
Professor hos NFA Lars Andersen kalder forskellen på grupperne "tydelig":
- Vi har fire grupper med her - Arne-pension, efterløn, seniorpension og førtidspension. Og vi kan se en tydelig forskel på de rettighedsbaserede tilbagetrækningsordninger og de visitationsbaserede ordninger.
- Blandt dem på seniorpension og førtidspension føler folk sig generelt nedslidte.
- Blandt dem, der er på de rettighedsbaserede ordninger - Arne-pension og efterløn - er der meget få, der føler sig nedslidte i højere grad, siger han.
Han påpeger desuden, at undersøgelsen konkluderer, at det for personer på Arne-pension og efterløn i højere grad er mere fritid, tid med familien og muligheden for at gøre, hvad man lyster, der trækker.
Arne-pensionen giver mulighed for, at man kan trække sig fra arbejdsmarkedet op til tre år tidligere end folkepensionsalderen. Det forudsætter, at man har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Arbejdsgiverne efterspørger ledige hænder i disse år, og undersøgelsens resultater er foruroligende. Det mener Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri.
- Det rammer virksomhederne hårdt, når så mange tildeles Arne-pensionen, og mange steder bliver det utroligt svært at finde andre medarbejdere til at tage over, siger han i en skriftlig kommentar.
- Ordningen indføres samtidig på et tidspunkt, hvor virksomhederne mangler medarbejdere i et omfang, vi ikke har set i mange år i stort set alle brancher og over hele landet.
- Det vil koste omsætning og vækst for virksomhederne og dermed for samfundet, siger han.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ser imidlertid ingen grund til at ændre noget i Arne-pensionen.
- Jeg mener, at ordningen er balanceret, og der er også noget grundlæggende retfærdigt ved den, siger hun til TV 2 News.
Hun mener, at ordningen er med til at give borgere en tryghed.
- Det er ikke en særligt lukrativ ydelse. Og alligevel er der mange, der er glade for trygheden i, at det er en mulighed, siger hun.
Retten til den tidlige pension, som udgør cirka 14.000 kroner om måneden, kan give personer ret til at trække sig tilbage et, to eller tre år før folkepensionsalderen, hvis man har arbejdet henholdsvis 42, 43 eller 44 år.
Arne-pensionen var Socialdemokratiets helt store slagnummer op til folketingsvalget i 2019, hvor Mette Frederiksen blev statsminister.
/ritzau/