Mandag aften sikrede Randers FC sig en sejr på 3-1 over SønderjyskE.
Dermed fik kronjyderne genvundet lidt af den tabte stolthed efter nederlaget på 1-6 til FC Nordsjælland fredag.
Første halvleg mod SønderjyskE varslede dog på ingen måde sejr til Randers.
Efter rodet spil kom der mere gang i den efter pausen, da Marc Nygaard scorede på straffespark efter 58 minutter.
John Jairo Mosquera fik udlignet det 73. minut. Men bare et minut efter øgede Søren Berg til 2-1 for Randers. Bedi Buval slog sejren fast med sin scoring i det 78. minut.
SønderjyskE ligger på SAS Ligaens sidsteplads med 17 point for 23 kampe. Randers er nummer syv med 25 point.