Lina Rafn har lagt ryg til mange hårde ord, efter at hun i sidste uge konkluderede, at X Factor ikke er en hensigtsmæssig konkurrence for tvillingerne René og Michael, der lider af DAMP.
Men hendes ord var kærligt ment, fortæller Lina Rafn Avisen.dk.
- For det første siger mange, at jeg kaldte DAMP for et psykisk handicap. Det gjorde jeg ikke. Og de, der hakker på mig, har misforstået min intention. Til gengæld viser de mange kommentarer den kærlighed, som folk har til drengene, fortæller Lina, der allerede under audition valgte drengene fra, men måtte se dem gå videre på ja fra de to andre dommere.
Synger falskt
- Det har ikke været svært for mig at sige min mening om tvillingerne. Men der er to ting, som er langt mere væsentlige. Det er væsentligt for mig selv er at kunne stå inde for, at jeg ikke bidrager til at gøre dem mere til grin. For det er det, de er. Men jeg valgte dem fra, fordi de ikke synger godt. De synger sindssygt falsk og falskt oven på hinanden. Og så kan det godt være, at det er unikt, men jeg vil ikke købe en plade med det, forklarer Lina, der i de næste runder af X Factor står med ansvaret for grupperne. Og mon dog, René og Michael slipper igennem hendes nåleøje?