Hvis du bliver så syg, at du får brug for et fleksjob, er din nuværende arbejdsplads det sted, du vil få allersværest ved at få arbejde.
Reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft i 2013, indførte en karens-periode på et år for at få fleksjob i egen virksomhed, de såkaldte fastholdelsesfleksjob.
Den vil Radikale have fjernet igen i de forhandlinger, der kører om justeringer af den meget kritiserede reform af førtidspension og fleksjob.
- Der må man bare sige: Der gik vi for vidt. Der gik bureaukrati i den. Det skal vi have afskaffet. Der er så mange medarbejdere, der kan drage nytte af det, og virksomheder der gerne vil, og så er det helt hul i hovedet, at vi politikere har puttet hegn i mellem, siger Sofie Carsten Nielsen, arbejdsmarkedsordfører for Radikale.
Forslaget om at gøre det nemmere at få de såkaldte fastholdelsesfleksjob er et af ti punkter i Radikales udspil til forhandlingerne med de øvrige partier bag reformen, Socialdemokratiet, SF, Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
Fleksjob faldt med en tredjedel
Før reformen var det fire ud af seks, der fik fleksjob i den virksomhed, de var ansat i, før de mistede en del af arbejdsevnen.
I 2014 viste tal fra Beskæftigelsesministeriet, at antallet af personer i såkaldte fastholdelsesfleksjob faldt til en tredjedel, efter reformen blev indført.
Det ærgrer arbejdsgiver-organisationen Dansk Erhverv, der mener, at der bliver lagt alt for lidt vægt på virksomhedernes rolle, når man taler om at fastholde mennesker på arbejdsmarkedet.
- Hver femte, der er sygemeldt i fire uger eller derover, kommer ikke tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Når der er så stor trafik ud af arbejdsmarkedet, er det ærgerligt, at der ikke er mere fokus på virksomhedernes rolle i at fastholde mennesker i job, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Før reformen kunne fleksjobbere opretholde en løn, der var ligeså høj, som før de blev syge.
Samtidig fik virksomhederne store løntilskud, og der var anklager om udnyttelse af systemet.
Men reformen nedsatte både lønnen for fleksjobbere og indførte et års karantæne for at ansætte tidligere medarbejdere.
- I dag skal man typisk helt ud af arbejdsmarkedet og så ind igen. Så har du også mistet tilknytningen til den arbejdsplads, der kender dig og ved, hvad du kan og som kunne hjælpe dig i gang igen, siger Peter Halkjær.
'Simpelthen at overgøre det'
Peter Halkjær mener, der er tale om en unødvendig dobbelt forhindring med både lønnen og karantænen. Det gør Radikale også.
- Det er simpelthen at overgøre det. Og man må bare sige, at hvis man ikke kan forklare noget, så kan man heller ikke forsvare det. Og det er uforklarligt, at du ikke kan fortsætte i fleksjob i den virksomhed, der gerne vil have dig, hvor du er i forvejen, og hvor du er tryg, siger Sofie Carsten Nielsen.
Hun mener, at man i stedet sender de syge ud i et 12 måneders meningsløst forløb, og at de er i stand til at arbejde langt færre timer efterfølgende i en ny virksomhed end på den arbejdsplads, hvor de kendte arbejdsopgaverne.
Udspillet fra Radikale bliver også modtaget positivt hos lønmodtagerorganisationen LO, hvor næstformand Ejner K. Holst siger, det er helt naturligt, at virksomheder er mest tilbøjelige til at oprette fleksjob til nogle, de kender.
- Den karensperiode har i praksis afskaffet fleksjob i den virksomhed, hvor man var tidligere. Det var aldrig meningen. Tidligere var der måske uheldige tilfælde, men det er der sat en bom for med lønnen, siger Ejner K. Holst.
Fra udsat til ansat
En 10-punkts plan, der skal hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job
• Indflydelse på dit ressourceforløb
• Forløb, der giver mening
• At længden på dit forløb er rimelig og at du modtager reelle tilbud – hurtigere
• Beslutningsdygtige tværfaglige rehabiliteringsteams
• Bedre kontakt til det arbejdsmarked, du skal blive en del af
• En indsats, der generelt virker bedre
• En mere rimelig evaluering af din arbejdsevne
• At sundhedsfaglig viden gives større vægt i dit forløb
• Større økonomisk tryghed
• Mere fokus på forebyggelse