Det kunne være en lykkelig historie om den ansvarlige arbejdsgiver og den syge medarbejder, der får hinanden og tilskud til fleksjob, og så lever lykkeligt til deres dages ende.
Men sådan har det langt fra været i sagen om tandlæge Poul Martin Grønnegaard og klinikassistent Gitte Larsen, der har været udsat for vold på jobbet.
Sagen gør Gitte Larsens fagforening, HK, vred over Jobcenter Randers håndtering af sagen.
”Kommunen har moralsk en skærpet forpligtelse til at reagere, når der faktisk står en arbejdsgiver, der gerne vil ansætte hende,” siger Steffen Friis, socialrådgiver hos HK Østjylland.
Arbejdsgiver har betalt 120.000 kroner
Indtil videre har hendes hjemkommune trukket sagen i to et halvt år. Det har kostet Poul Martin Grønnegaard 120.000 kroner. Nu vil kommunen også sende hende i arbejdsprøvning på et sygehus i tre måneder, mens han betaler hendes løn.
I Randers kommune var der sidste år 639 fleksjobbere, som i kortere eller længere tid var arbejdsløse, og kommunen ansatte selv 100 langtidsledige fleksjobbere for at spare penge.
Så udover, at Gitte Larsen selv gerne vil blive i sit gamle job, vil det også blive svært for hende at finde et andet fleksjob.
Sager, der går nemt i gennem i jobcentre i andre kommuner, går i hårknude og trækker ud i Randers, oplever Steffen Friis.
Han kritiserer blandt andet, at Jobcenter Randers afviser, at Gitte Larsen kan komme i arbejdsprøvning hos tandlægen, når kommunen ikke har været på besøg halvandet år. Og hun i mellemtiden har fået eget kontor, andre opgaver og færre timer.
Kommune vil se på sagen igen
Efter Avisen.dk første gang talte med Jobcenter Randers, har jobcenteret tilbudt tandlægen og klinikassistenten et møde.
Men samtidig har jobcenteret besluttet, at Gitte Larsen fra den 17. februar skal arbejde tre måneder på Randers Sygehus.
Afdelingschef for Jobcenter Randers Per Damgaard Petersen står fast på, at jobcenteret har pligt til at afprøve det, hvis jobcenteret mener, at borgeren vil have en større arbejdsevne på for eksempel et helt andet arbejdsområde.
Så må arbejdsgiveren fyre medarbejderen eller medarbejderen må leve af den løn, vedkommende kan tjene uden fleks-jobtilskud.
”Vi kan ikke bede folk om at sige deres job op. Vi kan heller ikke bede arbejdsgiveren om at sige: Du får fri til at lave det her. Men vi kan være nødt til at sige, at hvis vi skal arbejde videre med sagen, så er det det, der skal ske. Så er det op til arbejdsgiveren, om de vil være med til det,” siger han.
Tandlæger: Ikke megen tak for at hjælpe medarbejdere
I Tandlægeforeningen, der har prøvet at hjælpe tandlæge Poul Martin Grønnegaard, er der heller ikke begejstring for vilkårene for små erhvervsdrivende. De bliver ofte hårdt ramt, når en medarbejder sygemeldes i længere tid.
”Ind i mellem er det hårde odds, små arbejdsgivere er oppe imod,” siger Tina Raben Skaarup, forhandlingschef for Tandlægeforeningen.
Hun ser, at arbejdsgivere ind i mellem må opgive deres forsøg på at fastholde syge medarbejdere, fordi kommunerne stopper sygedagpengene, som det også skete i Gitte Larsens sag.
Det betyder, at arbejdsgiveren ikke får nogen refusion af sygedagpenge fra kommunen og dermed selv skal dække hele udgiften til løn til den sygemeldte medarbejder.
”Så er de måske tvunget til at opsige medarbejderen. Det er ikke megen tak for at have prøvet at hjælpe en skattet medarbejder, der måske har været hos dem mange år. Tandlægen skal så betale den fulde løn uden tilskud i en ofte meget lang opsigelsesperiode,” siger Tina Raben Skaarup