En tryg tilværelse blandt gamle kolleger er skiftet ud med en plads bag i køen af fleksjobbere.
Det mener Landsforeningen af Fleksjobbere (LAFS) oven på nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som viser, at antallet af personer i såkaldte fastholdelsesfleksjob er faldet til en tredjedel.
Det er sket efter reformen af fleksjob og førtidspension trådte i kraft i januar 2013. Efter de nye regler skal man være ansat 12 måneder på skånevilkår, inden man kan få fleksjob på sin gamle arbejdsplads.
LÆS OGSÅ: Rekordfå syge får lov at beholde deres arbejde
I dag får LAFS ofte henvendelser fra syge, der er blevet afskediget, fordi deres arbejdsplads ikke havde råd til at beholde dem.
”Det vil fremover kun være i helt særlige tilfælde, at arbejdsgivere vælger at fastholde syge medarbejdere og tage dem i fleksjob. I stedet ryger de syge ud og om bag i køen af de 20 procent af fleksjobberne, der er ledige,” siger Merete Hornecker, næstformand i LAFS.
Flere syge vil ryge ud
Landsforeningen af Fleksjobbere er dog ikke overrasket over det drastiske fald i antallet af fastholdelsesfleksjob.
"Vi har fra starten peget på, at de nye regler ville koste job," siger Merete Hornecker.
Før reformen var 40 procent af fleksjobbene ansat hos den tidligere arbejdsgiver.
De nye regler om sygedagpenge, kan gøre ondt værre, påpeger LAFS, fordi det bliver dyrere for virksomheder at have syge ansatte.
Fra i sommer bliver alle langtidssygemeldte vurderet efter fem måneder. Hvis man ikke har en alvorlig livstruende sygdom, går man fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb.
Så har man ret til et beløb, der svarer til kontanthjælp. For alle med ret til løn under sygdom betyder det flere udgifter til arbejdergiveren.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.