Kommunerne skal have langt mere frihed i beskæftigelsesindsatsen. Det mener rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S).
I august kom det første skridt i en forenklet beskæftigelsesindsats fra Christiansborg. Men der pønses også på en forenkling af den såkaldte LAB-lov, der er loven om aktiv beskæftigelsesindsats og dermed hovedloven indenfor beskæftigelses-området.
Og der er mange steder at tage fat, lyder det fra den ansvarlige rådmand i landets næststørste kommune.
- Der er i dag nogle ret stærke proceskrav. Et eksempel er kravene til antallet af samtaler. Der forstår jeg ikke, at man ikke overlader det til kommunerne, der har besværet i dagligdagen. Men der er også nogle barrierer for vores investeringsmuligheder, som jeg gerne så blev bedre, siger Kristian Würtz til Avisen.dk.
Vil de nogle gange bestemme lidt for meget på Christiansborg?
- Ja, det tror jeg, man må sige. Men jeg synes også, at der i øjeblikket virker til at være en reel interesse i at give kommunerne friere rammer. Og jeg håber, at forligspartierne vil stå op for det, når de laver den endelige reform:
- Det er også en udfordring, at lovgivningen er meget svært at gennemskue for borgerne. Der er eksempelvis mange forskellige ydelsesniveauer, og jeg bifalder, at man fra Christiansborg vil lave om på sanktionsreglerne og gøre dem mere gennemskuelige.
- Der er ikke ret mange mennesker i det her land, der frit fra leveren og uden at støtte sig til alle mulige papirer, kan give andre en indføring i ydelsessystemet. Det er ret komplekst, mener Kristian Würtz.
Kommunale forskelle
Mange analyser af beskæftigelsesindsatsen i Danmark har vist store forskelle kommunerne i mellem, når det handler om at få folk ud af ledighed.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har gjort det klart, at kommuner kan komme under administration, hvis de ikke gør det godt nok.
Behovet for præciseringer forstår Kristian Würtz godt, men han påpeger også, at de kommunale forskelle har en god forklaring.
- Der er stor variation i Danmark, og der er også kommuner, hvor kontanthjælpsforløbene er for lange. Demografisk er vi bare blevet et ret diverst land. Der er stor forskel på befolkningssammensætningen og erhvervsstrukturen fra kommune til kommune, og derfor kan der være god grund til at have lokale forskelle i jobindsatsen.
- Men det er klart, at det gerne skulle være sådan, at man har nogenlunde de samme vilkår, uanset om man bor i Aarhus eller på Mors, når det eksempelvis gælder adgangen til at blive tilkendt en førtidspension. Og det er helt legitimt, at man har den interesse fra lovgivers side, siger Kristian Würtz.
Men hvordan hænger det sammen med, at man samtidig ønsker, at kommunerne får mere frihed?
- Det er også dilemmaet. Man må forlade sig på, at frihedsgrader og mere lokalt råderum vil give forskelle. I sidste ende skal man kigge på, om det lykkes at få flere i job. Det må være målet. Og der tror jeg bare, at gevinsten er meget større ved at tillade lokal variation, siger Kristian Würtz.
Besøg rådmandens kontor
Kristian Würtz er stadig forholdsvis ny på posten, som han tiltrådte 1. januar 2018. Før kommunalvalget i efteråret 2017 var han rådmand for Teknik og Miljø.
Som rådmand for både beskæftigelse og sociale forhold i Aarhus, så Kristian Würtz gerne, at man i højere grad udnyttede, at ressortområderne hører under samme forvaltning.
Ligesom sin forgænger på posten, SF'eren Thomas Medom, benytter han sig af åben kontortid, hvor borgere kan komme og få en snak med rådmanden.
- Det har været en glædelig overraskelse at se, hvordan folk i en vanskelig social situation er gode til at sætte deres problemer ind i en større sammenhæng og ikke kun tale om egne udfordringer. Det er stærkt, at man i så høj grad tænker på sine medborgere.
Han opfordrer samtidig flere til at engagere sig i lokaldemokratiet og benytte sig af muligheden for at få kontakt med lokalpolitikerne. Men samtidig erkender han, at det er svært, når Aarhus som universitetsby med fuld fart på befolkningsvæksten tiltrækker folk fra nær og fjern.
- Der kommer rigtig mange borgere og unge mennesker til Aarhus. Langt de fleste af dem er ikke født og vokset op i Aarhus. Så vi skal være rigtig gode til at støtte folk, der kommer fra mange forskellige baggrunde, kommuner og endda udlandet. Det gør også, at mange måske ikke er så orienteret mod den by eller lokalsamfund, de bor i, siger Kristian Würtz.