Selvom Fatima og Mohammed fra Afghanistan kan have sprogvanskeligheder og ingen uddannelse, er de mindre fysisk og psykisk syge end deres danske udsatte medborgere Carsten og Lone, der måske lider af social fobi eller angst.
Sådan kan man sammenfatte en ny undersøgelse fra Væksthusets Forskningscenter og Aarhus Universitet.
Undersøgelsen viser, at udsatte nydanskere ikke har nær så mange problemer med helbreddet, som udsatte danskere har. Og det er overraskende, mener forskningsleder hos Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Liebak Hansen.
- Den offentlige debat er til tider præget af en negativ retorik om ikke-vestlige indvandrere – for eksempel at de er dyre for samfundet.
- Men vi kan med denne undersøgelse i hånden faktisk konstatere, at der gemmer sig et skjult potentiale i gruppen af ikke-vestlige indvandrere, i og med de har færre helbredsmæssige og sociale problemer. Til gengæld er de mere ramt på de beskæftigelsesmæssige parametre, siger Charlotte Liebak Hansen til Avisen.dk.
Undersøgelsen indeholder svar fra sagsbehandlere og kontanthjælpsmodtagere, der af kommunen er blevet erklæret såkaldt aktivitetsparate. Det er altså ledige og udsatte borgere, der stadig står et stykke fra arbejdsmarkedet og har flere udfordringer end arbejdsløshed.
Længere væk fra arbejdsmarkedet
Til gengæld viser undersøgelsen, at de udsatte nydanskere er dårligere uddannede, mangler netværk og ved mindre om det danske arbejdsmarked. 80 procent af disse ikke-vestlige udsatte er ufaglærte, mens det tal er 69 procent for de etniske danskere.
Som udgangspunkt bliver vi jo bedre til at tage det individuelle hensyn til borgerne og arbejde med dem. Det gør jo, at man tager fat i de kompetencer, de har, og de problemstillinger, de oplever som en barriere, for at få dem i arbejde eller uddannelse.
- De har lavere uddannelsesgrad og arbejdsmarkedstilknytning, og de har mindre viden om arbejdsmarkedet. Men det er jo noget, man som beskæftigelsessystem kan gøre noget ved.
- Det er faktisk på nogle punkter lettere at arbejde med mennesker, der har det som hovedproblem i stedet for både at have det problem sammen med helbredsmæssige og sociale problemer, siger Charlotte Liebak Hansen.
Til gengæld lider de danske udsatte i højere grad af psykiske problemer.
29 procent af de etniske danskere har inden for de sidste tre år fået en psykisk diagnose, mens det kun er 15 procent af de nydanske udsatte.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Beskæftigelsesindsats mangler
Men selvom disse mennesker i mindre grad døjer med helbredsmæssige og sociale problemer, får de i ringere grad den type beskæftigelses-rettet indsats, som skal hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet, påpeger Charlotte Liebak Hansen.
Den problematik kan formand for Foreningen for Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, Helle Linnet, ikke rigtig genkende. Hun mener, det er svært at sige noget entydigt om problemet, da det kommer an på, hvilke problemer jobcentrene skal løse hos borgerne.
- Som udgangspunkt bliver vi jo bedre til at tage det individuelle hensyn til borgerne og arbejde med dem. Det gør jo, at man tager fat i de kompetencer, de har, og de problemstillinger, de oplever som en barriere, for at få dem i arbejde eller uddannelse, siger Helle Linnet til Avisen.dk.
Hvis det er rigtigt, og hvis tyngden ikke er større, bør disse mennesker jo ikke ligge i gruppen af aktivitetsparate.
Direktør for Foreningen Nydansker Torben Møller-Hansen kan godt nikke genkendende til undersøgelsens konklusioner og er enig med Charlotte Liebak Hansen i, at mange ledige nydanskere ikke får den rigtige beskæftigelsesindsats. Han peger især på praktikforløbene ude i virksomhederne.
- Jeg har den erfaring, at under størstedelen af praktikforløb i kommunerne bliver der ikke skrevet én linje om, hvad den ledige har lært i forløbet. På den måde kan de jo bare starte forfra næste gang, og de ledige er heller ikke opmærksom på, at de har fået opbygget kompetencer, siger Torben Møller-Hansen.
Han påpeger dog, at mange udsatte nydanskere kan have traumer og andre psykiske problemer, som endnu ikke er afklaret, fordi der blandt disse mennesker ifølge ham findes et større tabu om at tale om fysiske og psykiske skavanker.
Direktør er uforstående
Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for undersøgelsens resultater. Direktør i konsulentvirksomheden LG Insight, der blandt andet rådgiver om integration, beskæftigelse og socialpolitik, Lars Larsen kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet.
- Jeg er ret uforstående over for undersøgelsens konklusioner. Hvis det er rigtigt, og hvis tyngden ikke er større, bør disse mennesker jo ikke ligge i gruppen af aktivitetsparate. Man har tidligere fundet ud af, at afdækningen og udredelsen af helbredsmæssige problemer hos ikke-vestlige ledige er ringere end for danske ledige, siger Lars Larsen til Avisen.dk.
Han henviser til, at især mange af disse mennesker kommer fra et liv på flugt eller med andre omstændigheder, der kan give traumer, der endnu ikke er opdaget. Han anerkender, at indsatsen for at få de ledige borgere i beskæftigelse ude i kommunerne godt kan forbedres til fordel for de udsatte nydanskere.
- Vi har nogle udviklingsbehov på beskæftigelsesområdet. Men jeg kan ikke genkende, at gruppen ikke har helbredsproblemer, for det slås vi altså med i kommunerne, siger Lars Larsen.
I alt 10 jobcentre har deltaget i undersøgelsen kaldet Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP).
Data er indsamlet af svar til en række spørgsmål fra borgere og sagsbehandlere fordelt på 3.707 borgere. 3.081 af dem var etniske danskere eller indvandrere/efterkommere fra vestlige lande, mens 626 af dem var indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Borgerne er alle kontanthjælpsmodtagere, der af kommunen er erklæret aktivitetsparate.
Kilde: Væksthusets Forskningscenter og Aarhus Universitet