Der er brug for en helt ny socialpolitik i Danmark.
Et stærkere fokus på de allersvageste og de mest udsatte. Et nyt syn på mennesker, der ikke råber op og ikke har udsigt til at blive en del af den opadstigende beskæftigelseskurve, men som ville vinde en stor personlig sejr, hvis de blev i stand til at selv at tage tøj på. Hvis nogen lærte dem det.
Det er formanden for landets 39.000 socialpædagoger, Benny Andersen, der slår til lyd for den nye politiske kurs. En langsigtet indsats, hvor målet ikke nødvendigvis er nået i første budget-år, fordi det tager tid at nå resultater, når man arbejder med udviklingshæmmede, patienter i socialpsykiatrien, misbrugere eller sårbare børn, der har fået en turbulent start på livet.
- I dag er hovedproblemet, at vi tænker socialpolitik fra tue til tue. På en dårlig dag har vi 98 forskellige socialpolitikker i Danmark. Én for hver kommune. Vi har brug for en samlet socialpolitisk vision, mener Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund siden 2010.
- Vi skal vende tingene om og se socialpolitik som en investering, siger han. Og tilføjer med eftertryk:
- I mennesker.
Socialpædagogernes Landsforbunds 39.000 medlemmer arbejder med udsatte børn og unge, fysisk og psykisk handicappede, psykisk syge, kvinder på krisecentre, misbrugere og hjemløse.
Benny Andersen har været forbundsformand siden 2010. I foråret var han en af de centrale profiler ved de dramatiske overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte.
Socialpædagogernes Landsforbund holder kongres den 13.-15. november.
Urimelige postnumre
Tanken om at se den rette socialpolitik som en investering i stedet for en belastende udgift er begyndt at spire, erkender Benny Andersen. Men ikke med den hast, som han kunne ønske sig, og heller ikke med det helhedssyn, som han mener for alvor skal få en ny udvikling til at rykke.
Det er ikke rimeligt, at et postnummer skal afgøre, hvilken indsats et menneske, der ikke selv kan klare sin hverdag, bliver tildelt, mener forbundsformanden.
- For mennesker med de største funktionsnedsættelser, de mest handicappede, handler det ikke bare om at have et sted at bo. Et sted at blive opbevaret. For de mennesker er det en gevinst, hvis man selv kan tage sit tøj på, spise sin mad, tage et bad. Det, synes jeg, bliver overset. Vi ser eksempler på ren opbevaring, siger Benny Andersen.
Manglende stabilitet
At socialpolitikken er bundet stærkt op på den årlige uddeling af penge fra satspuljen, huer heller ikke socialpædagogernes formand. I 2019 fordeler et bredt flertal i Folketinget 780 millioner kroner til en vrimmel af projekter målrettet samfundets svage og udsatte. Pengene i puljen bliver taget fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne, som stiger mindre end den gennemsnitlige lønudvikling.
Puljens gavebodslunser luner på budgettet hos enkeltstående projekter, men sikrer ikke stabiliteten og den langsigtede indsats, lyder kritikken fra socialpædagogernes formand. Han er bekymret for, at det politiske fokus i de aktuelle opsvingstider bliver rettet så meget ind på at få folk i job eller uddannelse, at de svageste bliver glemt.
- Det er fint med fokus på job og uddannelse, men der er store grupper, som aldrig når derhen, hvor de skal på arbejde eller studere. Når man beslutter, at en 40-årig borger med lavt funktionsniveau ikke længere skal i dagbeskæftigelse (for eksempel aktiviteter på værksteder, red.), men kun opholde sig på sit bosted, så er det ren opbevaring, siger Benny Andersen.
Et menneskeligt afkast
En ny socialpolitik skal sikre 'et menneskeligt afkast' og anerkende, at det tager tid at hjælpe de mest udsatte, betoner han. Fokus skal være på kvalitet frem for pris. Og fonde og pensionskasser kan ifølge Benny Andersen være mulige investorer, så længe det er politikere, der bestemmer, hvad pengene skal gå til.
- Politikerne skal have et ansvar, og man skal sikre, at der ikke bliver skåret i de offentlige budgetter, hvis private investorer kommer ind. Jeg er ikke bange for private penge, hvis politikerne bestemmer, hvilke indsatser, der skal satses på. Man kan stille krav om geninvesteringer og om sociale klausuler i overenskomsterne, siger Benny Andersen.
Socialpædagogernes Landsforbund vil selv formulere et 'socialt charter' som et bud på et etisk grundlag for en kommende investerings-stratgi.
- I dag er beskæftigelsespolitikken blevet tilgangen til socialpolitikken. Men man kan gøre mange andre ting end at få borgere i job. Man kan have andre business-cases. Det er fint, hvis flere handicappede kommer i job, men faren er, hvis socialpolitikken kun handler om eliten blandt de handicappede. Vi skal fastholde, at vi også er forpligtede til at give muligheder til de mennesker, der aldrig bliver i stand til at gå på arbejde, siger Benny Andersen og giver et eksempel på, hvad der kunne stå på bundlinjen i en ny socialpolitik.
- Jeg ved godt, at man ikke kan komme et smil ind i et regneark, men tænk, hvis en ny indsats betød, at udviklingshæmmede ikke længere skulle have så meget medicin, og de lærte at gøre flere ting selv. Vi skal have nogle nye ambitioner, siger Benny Andersen.