Se og Hørs chefredaktør mente i første omgang ikke, at Dronning Margrethes nytårstale kunne tolkes politisk. Efter nu at have hørt statsminister Anders Foghs nytårstale, mener han imidlertid, at talerne spiller så godt op til hinanden, at dronningens tale giver Foghs ekstra pondus, og dermed inddirekte får en politisk tone.

- Det er slående så fint dronningens tale går i spænd med statsministerens. Nu er proceduren jo også, at statsministeriet flere gange er inde over dronningens tale, og i det omfang dronningen selv er kommet på indholdet og formuleringerne i talen. må man i hvert fald sige, at statsministeren nok er blevet meget glad for, hvad han så, siger Henrik Qvortrup til Avisen.dk.

- Hvis man ser dronningens tale i sammenhæng med statsministerens, må man sige, at de sammen udgør et stærkt makkerpar, fortsætter Qvortrup.

Økonomisk mådehold

Med hensyn til indholdet af Foghs tale, er der ifølge Henrik Qvortrup to temaer, der springer i øjnene - opfordringen til økonomisk mådehold og vigtigheden af at komme af med EU-forbeholdene.

- Vi er næsten ovre i en trusselsretorik. Budskabet er klart: Hvis ikke I holder igen ved lønforhandligerne, går det ud over velfærden. Det er et meget klart signal, som Fogh her får sendt til ikke mindst de offentligt ansatte, siger Henrik Qvortrup.

Ifølge Qvortrup skal statsministerens klare formaning også ses i lyset af, at han formentlig er i gang med sin sidste periode som statsminister. Han skal altså som sådan ikke tænke på at blive genvalgt, og i forhold til mulighederne for et internationalt topjob og det generelle eftermæle ønsker han for alt i verden ikke at efterlade sig en samfund med en dårlig økonomi.

Hvornår skal vi stemme, Fogh?

Med hensyn til Anders Foghs  opvarmning til den - eller de - kommende EU-afstemninger, kom han, ifølge Qvortrup, med den sædvanlige sang om, hvordan vi mister indflydelse ved ikke at være med.

- Det mest opsigtsvækkende var vel, at han intet sagde om, hvornår vi skal stemme, og om vi skal stemme om forbeholdene enkeltvis eller på én gang. Enten har han ikke ønsket at tage den debat endnu eller også er han simpelthen ikke afklaret om det endnu.

Skal vi invadere Kina?

Et tredje tema i talen var Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan og kampen mod det onde , som statsministeren kaldte det. Her kammede det imidlertid over for statsministeren, mener Qvortrup.

- Det var den gammelkendte retorik om krigen mod terror, men når han taler om Afghanistan og om vigtigheden af at bekæmpe det onde, er der en logisk brist, synes jeg. For hvorfor gælder det argument, der gælder for Afghanistan, ikke for Irak. Og hvis vi endelige skal tale om bekæmpelse af det onde, burde vi jo tage afstand fra en lang, lang række lande. Med statsministerens argument kan man jo argumentere for at vi skulle gå ind i Kina eller et hvilket som helst andet land, der har store problemer med overholdelse af menneskerettighederne, siger Qvortrup.

Kan gå begge veje

I hvilket omfang Anders Foghs nytårstale vil påvirke danskernes syn på de kommende lønforhandlinger og EU-forbeholdene, kan man kun gisne om, mener Qvortrup. Det kan gå begge veje.

- Nogle lader sig måske påvirke af trusselsretorikken, men vi danskere er også så tilpas kontrære, at vi, når nogen siger, hvad vi skal gøre, går i den modsatte retning, siger Qvortrup.

En sidste ting, som Henrik Qvortrup hæftede sig ved, var, at Fogh ikke med et ord talte om landets indvandrere og udlændingepolitikken.

- Jeg kan ikke mindes, hvornår vi sidst har hørt en nytårstale, hvor det emne overhovedet ikke blev berørt, siger Qvortrup.