Flere tusinde par bliver hvert år skilt i Danmark. Men hos nogle mennesker falder underkæben ned af bar overraskelse, når den kedelige nyhed kommer frem.
Det skete for Dronning Margrethe, da hun hørte, at Joachim og Alexandras ægteskab ikke stod til at redde.
I bogen 'Margrethe - mit liv i billeder' fortæller den triste mor og svigermor om den hårde tid.
"Så bliver man uendelig ked af det, det er klart. Forfærdelig ked af det. Man følte det, som om gulvet gyngede under fødderne på en, og så tænker man, nå!," siger hun til bogens forfatter journalisten Helle Bygum.
Dog gik der ikke længe, for hun i stedet tænkte på, hvordan situationen bedst kunne håndteres.
"Så snakker man sammen om det, og det kommer ingen andre ved, og så siger jeg, at jamen, så skal vi leve med det, så finder vi ud af det," siger hun ifølge eb.dk.
Og hvis man skal tro på Dronningen, så udløste beslutningen ingen skideballe til hverken Joachim eller Alexandra.
Det kongelige par meddelte, at de ville gå hver til sit den 16. september 2004. Prins Joachim blev gift igen den 24. maj 2008 med Marie Agathe Odile Cavallier.