12-årige prins Christian reagerede lynsnart, da han i juli opdagede ubudne gæster i parken på Gråsten Slot.
Tidligere S-minister vidne til kniv-drama i tog
Her holdt han ferie sammen med resten af kronprinsfamilien, skriver Her og Nu ifølge Ekstra Bladet.
Da prins Christian opdagede to fremmede i parken varskoede han en af livgarderne, som straks råbte vagt i gevær.
Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter hændelsen overfor ugebladet og fortæller, at der er blevet anholdt to personer i slotsparken:
- Vi kan bekræfte, at en 29-årig mand og en 28-årig kvinde er sigtet for husfredskrænkelse. De blev klokken 21.28 fredag 13. juli opdaget i haven til Gråsten Slot. Her blev de tilbageholdt af gardere, der holder vagt ved slottet, fortæller kommunikationsrådgiver Helle Lundberg til Her og Nu.
Garderne gjorde således deres pligt og skærmede den royale familie. Det viste sig dog at være en ganske udramatisk indtrængen på slottet:
- Det viste sig, at de to i personer vidste, at der i parken var nogle kirsebærtræer. Herfra ville de plukke bær. De valgte så at klatre over en låge og ind i parken. De to blev afhørt og løsladt, siger Helle Lundberg til Her og Nu.