I år må man spejde langt efter de store festivaler.
Og det er et stort savn for den garvede musiker Poul Krebs, der er vant til at få folkemængden til at synge med på hits som "Sådan nogen som os", "Morrison, Dylan og Elvis" og "Johnny han var lige ved at blive sindssyg".
Men længe før sit gennembrud og de mange hits var det faktisk også en festival, der skød karrieren i gang for en dengang helt ung Poul Krebs.
Her får du nogle af den 65-årige musikants bedste festivalminder.
Hvad er din yndlingsfestival?
- Jeg får jo simpelthen så meget ballade af de andre festivaler, hvis jeg siger det, siger Poul Krebs med et grin, inden han fortsætter:
- Men jeg vil sige de festivaler, der har skabt noget unikt i landskabet. Det kan være det, som Tønder Festival, Smukfest og Nibe Festival har skabt. Og en masse nye, små festivaler som Fanø Vesterland, som jeg holder uendeligt meget af, fordi jeg har været med fra starten.
- Det er nogle festivaler, der forener at skabe kvalitet fra området, tænker utraditionelt og skaber nogle ekstremt inviterende og inkluderende rammer. Man kommer ind i en ny verden, om det er i en bøgeskov, på en ø eller i en kløft. Det er de festivaler, jeg holder allermest af.
Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som optrædende på en festival?
- Jeg havde en oplevelse på Smukfest et år, hvor jeg ikke skulle spille. Men jeg sad sammen med en tekniker, som var blevet syg og skulle have noget behandling, han ikke kunne få i det offentlige system.
- Så sagde jeg til ham, at vi var nødt til at spille en støttekoncert, så han kunne få ordnet de ting. Og så kommer tre fra ledelsen af Smukfest forbi på samme tid. Og de vender tilbage og siger: "Den klarer vi, hvis du spiller to numre inden det næste band på Bøgescenen".
- Og så låner jeg en guitar af Kasper Eistrup fra Kashmir og spiller to numre, uden at nogen aner, hvad jeg laver der. Det var en enormt rørende oplevelse, at de handlede på den måde.
Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som gæst på en festival?
- Jeg tog op på Skagen Festival, nærmest mens jeg gik på gymnasiet, og spillede nogle numre i en skolegård.
- Det resulterede i, at jeg blev inviteret med på en turné rundt i Danmark sammen med to amerikanere og en dansk musiker, jeg lærte at kende på den måde, og som jeg arbejdede med i mange, mange år senere hen.
- Det startede det hele for mig. Jeg var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. De kom tilfældigt forbi, og så spurgte de, om jeg ville med dem rundt. Det var en helt fantastisk oplevelse!
Hvad er det mest nyttige, du har haft med på festival?
- Et regnslag, tror jeg. Det mest nyttige, man kan have med på en festival, er noget, der kan sikre en mod regnvejr. Vi har spillet i så hårdt regnvejr på en festival i Danmark, at min guitar skulle tømmes for vand. Men man gennemfører altid.
Hvad er det mest unyttige, du har haft med på festival?
- På et tidspunkt startede vi en lille vinimport. For når vi spillede på festivaler, så skulle vi altid have sådan noget festivalvin til maden. Og til sidst magtede vi det ikke, for det var altid sådan noget surt noget.
- Så vi lavede "Backstage Wine Club", en musikerbaseret vinimport. Så det mest unyttige, jeg har haft med, er en flaske rigtig god vin. Men det har været vigtigt!
Hvad kommer du til at savne mest ved ikke at skulle på festival i år?
- Jeg kommer til at savne det der sus af at spille for så mange mennesker. De danske festivaler har skabt en helt særlig stemning, fordi de er bygget op af en hær af frivillige.
- Hvis man står på en scene på en festival i Danmark, og folk er samlet, og det er bare rimeligt vejr, så er der bare en stemning, som er helt unik. Den kan man ikke beskrive, hvis ikke man har mærket den selv.
/ritzau/
Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus