Har du planlagt at lave popcorn i aften, så tjek lige posen først. Er der tale om popmajs fra Urtekram, er der grund til at være ekstra opmærksom – et parti kaldes nemlig nu tilbage, da det indeholder et for højt niveau af svampegift.
Det skriver Fødevarestyrelsen.
Helt konkret drejer det sig om følgende produkt:
?Urtekram Popmajs
Nettoindhold: 400g
EAN-kode: 5765228112533
Bedst før-dato: 25.07.2024
????Der er fundet et for højt indhold af svampegiftstoffet aflatoksin B1 i produktet. En sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes, hvis man spiser produktet. Det er vigtigt ikke at have et for højt indtag af aflatoksin over længere tid. Det er altså ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid. Derfor vil man heller ikke opleve akutte symptomer, hvis man har spist produktet.
Partiet er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Løvbjerg og Helsam over hele landet.
?Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Det er disse majs til popcorn, der nu trækkes tilbage. Foto: Fødevarestyrelsen