Bare spørg Justin Bieber. Han havde en noget uheldig start på sin nye turne lørdag aften.
Her måtte han hele to gange løbe fra scenen for at kaste op, skriver vg.no.
Den norske avis' reporter var med til koncerten i Arizona, og her undskyldte den unge knægt hele to gange sine pludselige forsvindingsnumre.
VG's musikekspert Stein Østbø vurderer, at det var en blanding af sygdom og nerver, som fik den unge canadier ud over kanten.
Justin Bieber sagde bl.a. at han ikke ville gør det foran sine fans, derfor måtte han tage benene på nakken og forlade scenen.
Blandt publikum tror fansene dog ikke på, at han var præget af nerver og præstationsangst. Nej, de sværger til at den unge kunstner var syg.
- Han kastede op fordi han var syg. Det var det, han sagde på scenen. Jeg tror ikke, at han var nervøs, for det virkede ikke sådan, sagde en Bieber-fan efter koncerten til VG.
Biebers verdensturne Believe begyndte i Arizona foran 22.000 tilskuere.
Kilde: VG