En 84-årig kvinde følte sig skidt tilpas derhjemme, hvorefter hukommelsen svigter, indtil hun vågnede op i en ligpose i et lighus.
De polske myndigheder vil nu undersøge, hvorvidt hun var blevet erklæret død af lægerne, skriver flere medier.
Kvinden kommer fra byen Jablonowo, og hendes ildebefindende fredag fik hendes mand til at ringe efter en ambulance, hvor en læge angiveligt erklærede hende død, fordi hun ikke udviste tegn på liv.
Hendes familie var i gang med at forberede de nødvendige foranstaltninger til begravelsen, da den 84-årige igen kom til bevidsthed.
Ligposen begyndte at bevæge sig, hvilket naturligvis blev bemærket af personalet, som tikaldte en læge, der kunne bekræfte at de vitale organer hos kvinden fungerede, som de skulle.
Hendes tilstand er dog fortsat alvorlig.