Krzysztof bor i en god lejlighed med sin bror. Han har en forlovet, der flytter til Danmark, så snart hun er færdig med sit speciale på universitetet. Han taler flydende engelsk, og et stadig lidt langsomt men rigtig godt dansk. Og så har han tænkt sig at blive Danmark.

”Jeg ville herop, fordi jeg gerne ville lære et andet sprog end polsk, og jeg ville betale nogle penge tilbage, jeg skyldte min familie. Efter et år som avisbud havde jeg betalt min onkel de 20.000 kroner, købt en bil og været på en måneds dejlig ferie i Afrika. Så tænkte jeg, at jeg tog et år mere. Nu er der gået fire år, og jeg tror, jeg kommer til at bo i Danmark altid,” siger Krzysztof.

Otte procent i skat

Han regner ikke med nogensinde at bruge sin universitetsuddannelse som historiker.

”Min mor spørger tit. Jeg siger: Søde mor. Jeg kan arbejde tre timer om natten som avisbud og tjene 30.000 om måneden, eller jeg kan arbejde syv timer om dagen som lærer og tjene 20.000 kroner. Hvad skal jeg vælge!?” siger Krzysztof.

Han forklarer stille og roligt, at det er nemt at få job i Danmark, hvis man gider lære engelsk eller dansk, gider at arbejde og holder op med at sidde stille og forvente, at man fortjener noget.

Selv bringer han 400-600 aviser ud på  tre-fire timer fra kl. 3.00-7.00 om morgenen seks dage om ugen. Han får 1000 kroner inklusiv nattillæg. Krzysztof arbejder 25-26 dage om måneden, så det bliver til omkring 25.000 kroner om måneden. Dertil kommer 10.000 – 20.000 kroner årligt for særlige tillæg på søn- og helligdage og ekstraarbejde med at efterlevere aviser.

Skatteregler betød, at han i flere år ikke betalte nogen skat udover de otte procent i arbejdsmarkedsbidrag.

”Det er ikke særligt hårdt, hvis vi kører meget hurtigt på scooter, og der er ikke trapper, og det er ikke et svært job, men i længden bliver det alligevel hårdt og kedeligt, fordi det er det samme hver dag. Men hvor kan jeg ellers tjene så mange penge?,” siger Krzysztof.

Snydt for 40.000

Sådan var det ikke i begyndelsen i Danmark. Det første år kostede dyrt.

Den første avisdistributør snød ham for 10.000 kroner, som firmaet skyldte ham i løn. Den næste distributør gik konkurs, og næste arbejdsgiver også. Denne gang var hans bror også kommet for at arbejde som avisbud og de boede sammen i et hus lejet af distributøren og havde betalt 30.000 kroner i depositum. De penge forsvandt i konkursen, og han bliver stadig vred ved tanken.

”I Polen ville man ikke acceptere at miste så mange penge. Det er simpelthen for mange. Så får man fat i nogle ’bad men’, der sørger for, at personen betaler pengene, selvom han er konkurs. Men vi respekterer de danske regler, og derfor har vi ikke gjort det her. Desuden har jeg nok penge til et godt og værdigt liv alligevel,” siger Krzysztof.

I skal lære dansk

Når Krzysztof taler med andre østarbejdere i Danmark, siger han til dem, at de skal lære sprog.

”De må selv vælge, om det er dansk eller engelsk. Men de fleste siger ’njaaar, det er svært’ og gør ingenting. Det har jeg ingen respekt for,” siger Krzysztof.

Han kunne ikke selv andet en polsk, da han kom til Danmark for fire år siden, men har først lært sig engelsk mest ved at tale med de andre på jobbet og er for nylig også begyndt at tale godt dansk.

---------------------