Når Hvidvasksekretariatet under Bagmandspolitiet sendte oplæg til efterforskning af hvidvask ud til de enkelte politikredse, fik de groft sagt at vide: Tak, men vi har ikke tid lige nu.
Det fremgår af Statsrevisorernes kritik af statens indsats mod hvidvask, og det bekræftes af Hvidvasksekretariatets leder, Jørgen Andersen, fredag.
I Statsrevisorernes kritik står:
- Hvidvasksekretariatet har af egen drift kun udarbejdet tre oplæg til efterforskning i perioden 2016-2018, og sekretariatet har afholdt sig fra at udarbejde flere, angiveligt fordi politikredsene af ressourcemæssige årsager ikke ønskede at modtage dem.
Hvidvasksekretariatets leder, Jørgen Andersen, bekræfter den udlægning.
- Det er rigtigt. Det var nogle gange signalet, siger han.
Derfor valgte Hvidvasksekretariatet at prioritere at hjælpe med allerede oprettede sager i stedet, forklarer han.
- Samtidig var det i 2016 kort efter et terroranslag i Danmark, og det var noget, der medførte stor aktivitet i Hvidvasksekretariatet.
- Politikredsene var præget af, at der havde været et terroranslag, og at der var truffet politiske beslutninger om grænsekontrol. Så vi skulle vurdere, hvordan vi kunne nyttiggøre vores oplysninger bedst muligt.
- Der var vores vurdering på daværende tidspunkt, at det med at bruge energi på store efterforskningsoplæg ikke var det, der gav den bedste værdi, siger Jørgen Andersen.
Statsrevisionerne har fredag fremlagt en kritik af statens samlede indsats mod hvidvask. Centralt i kritikken står:
- At Hvidvasksekretariatet ikke i tilstrækkelig grad har nyttiggjort underretningerne og sendt dem videre til de relevante myndigheder – på trods af at sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at udarbejde flere efterforskningsoplæg.
Med andre ord er nogle af de underretninger, som banker, advokater og andre har sendt ind, ikke blevet sendt videre med en opfordring til at efterforske forholdene. På trods af, at sekretariatet vurderede, at det kunne man sagtens.
- På daværende tidspunkt prioriterede vi at understøtte de efterforskninger, der var ude i politikredsene, siger Jørgen Andersen.
- Vi er helt overordnet enig i de kritikpunkter, som Rigsrevisionen har fundet. Men der er sket meget siden.
Siden foråret 2019 er situationen ifølge Jørgen Andersen en helt anden.
- Politikredsene kan nu selv forespørge i vores database. Så kan de få et hit på et overordnet plan og ud fra det en dybere adgang til vores database, siger han.
Hvad med ressourcerne ude i kredsene, som var dem, der var problemet?
- Det må du spørge Rigspolitiet om, siger Jørgen Andersen.
/ritzau/