Københavns Vestegns Politi har frigivet billeder af stjålne øre- og fingerringe. Derudover eftersøger de et vidne, der kan have set gerningsmændene.
Han hævede nemlig penge i nærheden af den automat som gerningsmændene brugte den dræbtes dankort i.
"Vi beder dette vidne henvende sig hurtigt, uanset om han ved noget eller ej. Vi håber selvfølgelig, at han kan bidrage med detaljer om gerningsmændene," siger efterforskningsleder Charlotte Skovby.
Udover vidnet vil politiet meget gerne høre fra folk, hvis de har set noget til nogle specielle smykker, der blev stjålet i forbindelse med drabet. Det drejer sig om en tre forskellige fingerringe og to par clipsøreringe.
"Finder nogen smykkerne eller får dem tilbudt, så kontakt os straks," siger Charlotte Skovby.
Tidligere har politiet frigivet billeder af gerningsmændene i deres forsøg på at hæve penge med den dræbtes kreditkort. Det førte til over halvtreds henvendelser, men ingen afgørende spor.
Drabet på den 81-årige skete den 30 december i Gladsaxe lidt uden for København.