Politiet i Nordjylland har fredag aften gang i en massiv eftersøgning med både hundepatruljer og helikopter.
En ældre kvinde er nemlig forsvundet fra sit hjem i Ilbro ved Hjørring – hun er sidst set ved 16-tiden.
Kvinden hedder Inga Højen. Nordjyllands Politi beskriver hende som spinkel af bygning, hun har lyst hår og er iført brunligt tøj. Kvinden beskrives også som dårligt gående og som værende dement.
Hundepatruljer søger efter hende omkring hendes hjem.
Hvis du har set hende, så kontakt politiet på telefon: 114
[embed="84-årig"]