Anlægget i Slagelse har siden mandag morgen været præget af et stort antal betjente og hunde fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den massive tilstedeværelse skyldes skyldes, at politiet har fået et tip om et muligt strafbart forhold og derfor arbejder med at gennemsøge parken for at klarlægge, om der kan være foregået noget kriminelt.
Politiet fortæller ved 17-tiden mandag, at undersøgelserne forventes at vare nogle timer endnu, og derfor vil der være områder i Anlægget, som er spærret for offentligheden.
Se video:
(video: Presse-fotos.dk)Såvel Beredskabsstyrelsen som Hjemmeværnet bidrager med logistik og afspærring, så længe politiet arbejder på stedet, og politiet henstiller til, at borgerne følger politiets anvisninger.
Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt fortælle nærmere om årsagen til aktionen, men understreger, at der ikke er grund til bekymring for borgerne. Politiet fortsætter med egne ord med at "afdække de nærmere omstændigheder" og har ikke yderligere oplysninger for nu.