Tadej Pogacars vigtigste hjælper i bjergene på UAE-holdet, polske Rafal Majka, er testet positiv for coronavirus under Tour de France.
Men han har fået lov at fortsætte i løbet, oplyser holdet tirsdag på Twitter.
- Han er asymptomatisk og en analyse af hans PCR-test viste, at han har meget lav risiko for at smitte - lignende Bob Jungels' sag tidligere i løbet, lyder det fra holdlæge Adrian Rotunno.
Videre lyder det, at UAE underrettede Den Internationale Cykelunion (UCI) om situationen tirsdag morgen, og unionen gav tilladelse til, at Majka kan fortsætte i løbet.
- Vi er opmærksomme på, at Rafals medicinske billede kan ændre sig, og vi overvåger hans situation tæt, siger holdlægen.
Før Tour de France-starten testede Bob Jungels (Ag2r) positiv for coronavirus, men da testen viste lave infektionsværdier, fik han lov til at starte.
Tidligere tirsdag trak UAE-holdet George Bennett ud af Tour de France, efter han også var blevet testet positiv for coronavirus.
Det samme var tilfældet for Luke Durbridge på BikeExchange, der også har forladt løbet.
15 ryttere er nu udgået af årets Tour de France. Fem af dem på grund af coronavirus.
Pogacar og UAE er blevet særlig hårdt ramt med nu to ryttere, der er udgået på grund af virusset. Før 8. etape måtte Vegard Stake Laengen også trække sig.
Dermed har manden i den gule førertrøje blot fem hjælperyttere tilbage i løbet heriblandt danske Mikkel Bjerg.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.