Når en medarbejder tvinger en udviklingshæmmet til at tørre tis op, og ansatte slubrer kaffe og ser tv, mens beboere på institutionen Strandvænget må passe sig selv, så kan forklaringen meget vel være, at medarbejderne er blevet kyniske efter mange års udbrændthed.
Medarbejdere i plejesektoren har nemlig større risiko for at blive kyniske end andre faggrupper, forklarer Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet.
Holder ikke et helt liv
»Enhver form for behandlingsarbejde er utrolig omkostningsfuldt, og man bliver meget nemt udbrændt. Det er svært at blive ved med at yde og give, hvis man får meget lidt tilbage fra den, man hjælper, og ikke bliver respektet for det i samfundet,« siger han.
Henrik Høgh-Olesen forklarer, at kun de færreste kan holde til at arbejde et helt liv i plejesektoren.
»Hvis man bruger alt sit krudt 10 gange i træk, er det ikke sikkert, at der er noget tilbage den 11. gang. Det ender let med, at man bliver slidt på sin medmenneskelighed,« forklarer han.
Umenneskeligt
Kate Runge, tidligere embedslæge i Århus Amt, der i en årrække har ført tilsyn med institutioner for svage grupper, fremhæver også udbrændthed som årsag til kynisme.
»Man kan undre sig over, at folk, hvis arbejde er at passe på andre mennesker opfører sig så umenneskeligt. Men hvis medarbejdere ikke trives med deres job og brænder ud, bliver de kyniske.
Det er Strandvænget et godt eksempel på. Personalet får en kynisk holdning til de stakler, de skal tage sig af,« siger hun.
Det er ikke første gang, at plejesektoren bliver kritiseret, fortæller Karen Stæhr, formand i FOA Social og Sundhed og henviser sidste års afsløringer af forholdene for ældre på plejehjemmet Fælledgaarden.
»Generelt er der ikke meget status eller respekt i plejearbejdet fra det omkringliggende samfund, men det er svært at sige, hvad der får mennesker til at handle som i udsendelsen,« siger hun og mener, at problemerne skal løses gennem bedre vejledning, ledelse og efteruddannelse af medarbejderne.
Røde ører
Marie Sonne, der er næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund, er enig.
»De udviklingshæmmede er en af samfundets svageste grupper, og vi skal kunne tåle at blive set over skuldrene. Der er mange røde ører i sagen. Nu er det vigtigt at få afdækket præcis, hvad der er foregået,« siger hun.