Påskebryg, fiskefileter, sild og salater bugner på bordet til de traditionsrige påskefrokoster.
Og midt på bordet og i vindueskarme pynter påskeliljer og andre af forårets fine løgplanter.
Men når tallerkenerne bliver skrabet rene og nypustede æg og påskepynt pilles af grenene, behøver løgplanterne ikke at lade livet.
Jesper Carl Corfitzen, som er haveekspert hos boligejernes videncenter Bolius, vil gerne slå et slag for at lade løgplanterne få nyt liv i haven.
- Hvis man gerne vil have farver på bordet, så synes jeg bare, man skal give den fuld skrald med løg i potter og krukker. Det bugner i havecentrene lige nu, og de kan sagtens genbruges i havens bede, fortæller han.
Havedesigner Dorthe Kvist fra Meltdesignstudio foreslår, at man forsøger sig med løgplanter som narcisser, vibeæg og øvrige forårsblomster.
- Når jeg er færdig med mine løg indendørs, så lader jeg dem ligge, så den grønne del af planten visner ned, og så graver jeg dem ned i haven, fortæller Dorthe Kvist.
Det bedste tidspunkt at grave løg ned er faktisk i efteråret. Men Dorthe Kvist råder alligevel til, at man graver løgene fra sine dekorationer ned allerede i foråret, da løgene ellers kan have tendens til at tørre helt ud.
Dorthe Kvist hiver dem op af dekorationen, så der stadig sidder lidt jord tilbage på rødderne. Herefter lægger hun dem ud på terrassen en uges tid eller to, til det grønne er visnet ned.
Det er vigtigt, at de ikke bliver for fugtige, så de rådner.
- Man får let lyst til at skære toppen af løgene, fordi den ser helt trist ud. Men det skal man ikke, for så mister de styrken. De skal have lov til at trække hele styrken ned i løget, forklarer hun.
Når planten er visnet, kan løgene graves ned i haven, hvor de forhåbentlig vokser og blomstrer året efter.
Sørg også her for, at der ikke er for vådt, så de risikerer at rådne. Det kan man eksempelvis gøre ved at smide lidt grus ned i plantehullet, så jorden kan blive drænet.
Dorthe Kvist oplever, at narcisser og påskeliljer er særligt stabile og kan forventes at komme igen året efter. Det gælder også de klassiske citrongule eller postkasserøde tulipaner.
Men jo vildere og mere forædlet en sort, man har med at gøre, jo dårligere erfaring har Dorthe Kvist med deres evne til at komme igen.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/