De fleste kender til at stå i supermarkedet en sen eftermiddag for at tage stilling til, hvad der skal på bordet til aftensmad.
Og her kan der let komme både dyre varer og flere varer, end man egentlig har brug for, i kurven, fordi man først tager beslutningen, mens man handler.
Lægger man i stedet en madplan for hver uge og forsøger at begrænse sine indkøbsture til en enkelt eller to gange hver uge, er der mange penge at spare.
Det siger Camilla Schjølin Poulsen, der er forbrugerøkonom i Nykredit.
- Hver gang man går ind i en butik, opstår der en risiko for, at man lader sig lokke. At man lægger noget andet i kurven, end man havde tænkt sig, siger hun.
Inden man begynder at lægge madplanen, kan man med fordel se på, hvilke fødevarer man allerede har i køleskab og fryser.
Man kan også lade sig inspirere af, hvad der kommer på tilbud i de butikker, man normalt handler i og lægge madplan efter det, siger Camilla Schjølin Poulsen.
Madplanen er ikke kun med til at spare dig for penge.
Den sparer dig også for tid og ofte for unødigt madspild, siger Anne-Katrine Schelde, der er professionsbachelor i ernæring og sundhed og driver madbloggen "Maden i mit liv".
Hun råder til, at man i madplanen indlægger en ugentlig restedag, hvor man tømmer ud i køleskabet. Men også at man laver større portioner og fryser ned.
- Det hjælper meget på, at man ikke falder i fastfood-fælden, at man har kødsovs eller lasagne, man kan tage op, siger hun.
- Man skal måske bruge mere kød og tomatsovs, men ellers tager det ikke længere tid at lave større portioner, som man kan fryse ned.
Madplanerne er dog ikke det eneste sted, der kan spare os for penge.
Ifølge Camilla Schjølin Poulsen skal man handle mere bevidst for at spare flest penge.
Det handler især om at se godt efter, hvad varer i supermarkedet koster.
- Supermarkederne sætter helt bevidst de dyre mærkevarer lige foran vores øjne, og så har vi en tendens til at tage det, der er lige foran os. Men måske er der et billigere og lige så fint alternativ længere nede på hylden.
- Så brug øjnene, og kig både op og ned på hylderne, siger hun.
Der kan dog være tidspunkter, hvor man hellere vil have en dyrere vare, fordi man ønsker en særlig kvalitet. Og det er ifølge Camilla Schjølin Poulsen helt i orden. Generelt handler det nemlig om at være bevidst om sit forbrug.
- Det kan også blive surt, hvis man skal spare penge på alt. Derfor kan man tage nogle bevidste valg om, at her vil jeg have en anden og bedre smag, her vil jeg gerne betale for en god kvalitet, fordi jeg sætter pris på det.
- Og det burde der være råd til, hvis man er opmærksom på sine andre køb, siger hun.
Noget af det vigtigste kommer dog, lige inden vi forlader supermarkedet. Her er det vigtigt at gå kvitteringen efter, understreger Camilla Schjølin Poulsen.
- En undersøgelse fra 2019 viser, at hver fjerde forbruger hyppigt fandt fejl på bonen. Og det er da ærgerligt at betale for meget, når nu man har brugt tid på at handle fornuftigt, siger hun.
/ritzau fokus/
Af Ida Tophøj Buur, Ritzau Fokus